Hun fandt kuverten i sin postkasse, bare en brun prøvekuvert, adresseret til hende, dog uden afsender, blot med hendes navn, den havde ikke engang været gennem postvæsnet, bare en personlig aflevering.
Kuvertens indehold undrede hende, en blændmaske af stof, mage ved dem personer der havde svært ved at sove, brugte for at holde lyset borte fra deres øjne... Bare dette og en kort besked, "Tag disse og dine lædermanchetter, med ud at køre i overmorgen."
Beskedens indhold undrede hende, hendes lille hemmelighed om manchetterne, kendtes ikke af ret mange personer, de kunne ihvertfald tælles på en hånd.
Hun havde mest lyst til at smide brevet bort, men en indskydelse forhindrede det, hun tog brevet med op i lejligheden og undersøgte blændmasken nærmere.
Den var af et blødt bomuldsagtigt stof, kantet med en tynd sort blonde. Hun holdt masken op foran sine øjne, der kunne ikke trænge lys igennem, til masken var fæstnet en forholdsvis bred, blød stofelastik. Hun tog masken på som det var hensigten, den formede sig blødt til hendes ansigt, og hun blev omsluttet af et uigentrængeligt mørke. Masken sad behageligt, men berøvede hende synsansen totalt. Hun syntes at hun kunne lugte et strejf af parfume, ikke gennemtrængende, bare lige nok til den var der. Der var nok noget om, at mistede man en sans, så blev de andre kraftigere...
Hun lagde masken og den skriftlige besked, fra sig på bordet og hengav sig til de huslige pilgter, som havde den svaghed, at de ikke klarede sig selv. Dette gjorde at hun ikke tænkte videre på brevet og dets indhold.
Der gik lidt over halvandet døgn, og hun var ved at gøre klar til dagens tur, hun havde næsten pakket færdigt, da hendes blik faldt på masken og beskeden, der stadig lå på hendes spisebord, hun tog dem op, kikkede på dem, rystede på hovedet. Pludselig slog det hende. Der var ikke nogen der skulle tage pis på hende. Hun gik målrettet hen fandt hendes lille kuffert, indeholdende hendes "søde" legetøj, hun fandt fixerings manchetterne af læder og sammen med masken og beskeden, blev de lagt i hende taske og hun var klar til at tage afsted.
Med dagligdagens vanlige rutine, førte hun sin lastbil frem til første læssested. Læsningen tog den vante tid og parpirgangen samt plombering, det samme. Nu var hun klar til at køre til terminalen for at aflevere.
Hendes næste distination blev en "bytter" i Vejen. Det tog hende i dag ingen tid, at komme ud af Århus og ud på motorvejen. De ca. 120 km, til Park Alle i vejen var overstået på ca. halvanden time. Hun smilede da hun så at der var plads nok i "Bufferen" til at hun uden problemer kunne stille sit chassis med tilhørende container. Chassiet med den læssede container, hun skulle have med retur til terminalen, stod ud mod vejen, sat til strøm med køleaggregatet kørende. I løbet af "no time" var hun klar til at køre retur mod terminalen igen.
På motorvejen før Kolding hørte hun et "fløjt" fra sin mobiltelefon, som tegn på en indkommende SMS. Da trafikken ikke var synderlig tæt, tog hun telefonen, for at læse beskeden.
"Du holder dine 45 minutters pause, på Ejer Bavnehøj" var alt hvad der stod, nummeret på afsenderen kendte hun ikke. Hun undrede sig. Afsenderen måtte vide hvor hun befandt sig, for valget mellem steder hvor hun skulle holde pause stod mellem Ejer Bavnehøj og Fuglsang.
Hun valgte at spille med og fortsatte sin kørsel ufortrødent. Hun kom over Vejlefjord Broen med de sædvanlige trafikale problemer og ved Transportcentret ved Hornstrup fløjtede hendes telefon igen, denne gang var beskeden noget længere: "Ved ankomst, Ejer Bavnehøj parker i forreste række, længest mod nord. Træk gardinerne for, lad døren i føresiden være ulåst. Tag maske og manchetter på og sæt dig på køjen."
Hun tænkte hvad fanden har den "idiot" gang i og hvem fanden tror han han er. Hun havde faktisk bestemt sig til at fortsætte til Fuglsang, da hun fik tanken. Den eneste mulighed for at finde ud af, hvem der stod bag, var at fortsætte legen og hun svingede ind på rastepladsen på Ejer Bavnehøj. Pladserne i forreste række, længest mod nord stod som sædvanligt gabende tomme.
Hun tog pladsen længest mod nord, fulgte anvisningerne i beskeden; trak for, lod døren være ulåst, tog manchetter og maske på og satte sig på køjen for at vente.
Der gik kun et par minutter. så hørte hun at døren blev åbnet og nogen kom ind.
Hendes første tanke var at tage masken af, men af en eller anden årsag gjorde hun det ikke og pludselig mærkede hun et par hænder der gerb hende om hedes håndled. Hendes arme blev tvunget i vejret og hendes manchetbeklædte håndled blev gjort fast til stropperne der holdt overkøjen. Da hun stod der, som en karrikatur på en korsfæstet, var hendes første indskydelse at skrige og sparke ud, men et eller andet holdt hende tilbage, hun følte på en eller anden måde at hun havde "tabt", hvis hun gjorde modstand og "han" skulle ihvertfald ikke havde lov til at "vinde". Nu ville hun se hvor langt han havde tænkt sig at gå.
Pludselig mærkede hun hans hænder på sin talje....Det var da løgn..Det gik op for hende at vedkommende var i gang med at åbne hendes bukser, for at tage dem af..igen holdt stædigheden hende i sit faste greb. Hendes "køresko" og strømper blev taget af og derefter hende bukser...nu stod hun i trusser. Hun bed sig i læben, da hun mærkede en hånd, uden på trusserne mod hendes køn, en anden hånd gled over hendes delvis blottede maveskind, op under hendes T-shirt og sweatshirt, hvor den begyndte at kærtegne og lege med hendes bryster. En forræderisk varme begyndte at brede sig i hendes underliv. Hun undertrykte en stønnen da hånden mod hendes køn, fandt vej ind under hendes trusser og hun mærkede en finger der med en blid trykken lagde sig mod kløften mellem hendes skamlæber. Samtidig havde den anden hånd, der kærtegnede hendes bryster, fået hendes brystvorter til at stritte og håndens fingre begyndte drillende at nulre og nappe disse. Nu kunne hun ikke stå i mod længere. Glemt var tanken om modstand og ønsket om at finde ud af, hvem der stod bag dette spil. Af sig selv begyndte hun at bresse sit underliv frem mod hånden der pressede mod skødet. Fingeren der lå mellem hendes skamlæber, gled ubesværet ind i hendes indre, hjulpet af det fugtige resultat, af hendes vellyst. Følesen af den indtrængende finger, fik hende til at udstøde en gutteral lyd, der lød som en balnding af et gisp og en stønnen. Den enlige finger fik selskab af en anden og ubevidst spredte hun sine ben, så godt som hun nu kunne, til trods for sin ophængte stilling.
Men en blid og sagte rytme, begyndte de to fingre at bevæge sig som om at de søgte efter noget. Hun følte sig fyldt på en mærkelig måde, de to fingre føltes levende, som om de havde deres egen vilje, to selvstændige væsner, der udforskede hendes fisse.
Pludselig gav det et sæt i hendes krop, som om fingrene havde ramt en knap, et hemmeligt punkt, der rummede denne vidunderlige følelse der ramte hende som et elektrisk stød.
Hun kunne mærke at fingerene stoppede en brøkdel af et sekund, som om de havde fundet hvad de søgte og så var følelsen der igen, denne gang lidt mere intenst, det måtte være et hemmeligt sted fingeren havde fundet, for i en stigende rytme bevægede fingerene sig, non stop mod punketet i hendes indre.
Hun mærkede en intens kildren i under livet, der langsom og sikkert gik meod en form for ufrivillig sød krampe. Hun mærkede og hørte sit blod bruse for sit indre øre, en kraftig varme bredte sig i hele hendes underliv, de begyndene kramper blev til ufrivillige spasmer, og hun kunne mærke en følelse af en eksplosion, der var ved at bygge sig op, samtidig mærkede hun en varm væde, der med en smaskende lyd mod den bevægende hånd, stå ud af sit underliv og løbe ned af hendes lår og ben. det virkede som om at væden havde en animerende effekt på hånden, der gjorde at denne bevægede sig hurtigere. Så kom ekplosionen, hun følte denne vidunderlige følelse som hun kendte så godt. Samtidig blev de to fingre flået af egen kraft ud af hendes skød. Det opståede tomrum, vakkummet i hende indre, var med til at forstærke følelsen til det dobbelte og fik hende til at føle sig som om hun blev slynget ud i en form for vægtløs tilstand. Hun skreg højlydt. Så var fingerene tilbage i hendes skød, med den vanvittige rytme pryglede de atter hendes hemmlige sted og samtidig var den kærtegnende hånd fra hendes bryster, blevet ført ned over hendes mave, hvor den lagde sig på det bløde stykke lige over hendes skamben, hvor den trykkede hendes mellemgulv, let ind mod de bearbejdende fingre.
Hende orgasme og skrig blev ved, det var ikke til at sige om det var en lang, eller mange der afløste hinanden. Hun havde forlængst mistet fornemmelsen af tid og sted, samt kontrollen over sig selv. Hun mærkede hvorledes hans hænder tog om baller, hendes knæhaser hvilede viljeløst på hans underarme og hun mærekede hans pik trænge ind i sig. Med en rytme der helt klart indikerede, at nu tænkte han kun på sin egen udløsning, kneppede han hende, mens hun hang viljeløst i hans arme. Fjernt mærkede hun de små ryk i hans pik, da han kom i hende. Hun mærkede en række små stød af varme i sit indre. Så satte han hende ned, så hun hang igen. Han løste hendes arme fra stropperne i overkøjen, og hun markede hvordan han blidt, lagde hende ned i undekøjen. Hun fornemmede hans ånde, da kan kyssede hende let på kinden. Hun hørte hvordan at han knappede og lynede sine bukser, hvorefter han åbnede døren og forlod bilen.
Efter et stykke tid, havde hun sundet sig så meget, at hun ænsede at fjerne masken og lædermanchetterne, hun begyndte meget mat at klæde sig på. Hun så på de mange våde skjolder på førehusets gulvtæppe og undrede sig over om han mon havde væltet hendes vandflaske, hun satte tænding på bilen og så på tachografen, der var 2 minutter tilbage af hendes pause. Hun trak gardinerne fra, startede bilen, satte sig i føresædet, startede motoren og fandt en fyldt vandflaske i køleskabet.
Da tachografen viste at hun havde holdt i 45 minutter, kørte hun ud fra raste pladsen. Da hun kørte ud på motorvejen, forsøgte hun at få rede på, hvad der egentligt var hændt. Pludselig begyndte hun at skoggerle og slå i rattet, mens hun udbrød: "Hold da kæft, jeg har fået pik efter køre og hviletidsbestemmelserne".....