Det sker, at jeg har svært ved at falde i søvn. Også når jeg kommer hjem fra nattevagt på universitets-hospitalet.

Jeg arbejder på en intensiv-afdeling som sygeplejerske, så der er aldrig ro. Heller ikke om natten. Derfor er jeg dødtræt, når jeg lægger mig i den store, høje, bløde seng i mit soveværelse i bylejligheden.

Men det er ikke altid, jeg kan falde i søvn.

Det er mærkeligt, men det sker nogle gange både om aftenen og om morgenen efter en vagt.

Af og til får jeg min kæreste til at tilfredsstille min lyst, men hvis han er gået i seng, hvis han er på arbejde, eller hvis han stadig sover tungt en lørdag morgen, når jeg kommer fra vagt, så må jeg gøre det selv.

Det er lørdag morgen.

Jeg er træt. Men selv i min træthed er det ikke vanskeligt at vække min krop og dens lyster.

Jeg smider tøjet.

Jeg har en sort blonde-bh på og hotpants med blonder. Det er ikke det undertøj, jeg har på, når jeg er på job. Der har jeg for det meste hvidt og praktisk og ret usexet undertøj på. Jeg bryder mig ikke om, at man kan se mit undertøj gennem den hvide uniform.

Nok er jeg fræk – meget fræk – men det ved folk jo ikke. Det er i hvert fald ikke mange.

De skulle bare vide.

De tænker sikkert heller ikke sådan om mig. At jeg er så sexet på den dyriske måde – lægerne, kollegerne, portørerne og hvem jeg ellers omgås – for jeg er en helt almindelig pige på 28, der arbejder på et af landets store hospitaler.

Jeg er lille og lidt buttet – 162 høj og cirka 70 kilo – og så har jeg halvlangt, krøllet brunt hår og et meget sødt ansigt. Jeg har et frækt glimt i øjnene, så de fleste, der har lidt menneske-kendskab vil nok vide, at jeg ikke er verdens kedeligste på den måde.

Sådan kender min kæreste mig også. Han er stor og stærk og dejlig. Men lige nu ligger han og sover.

Lørdag klokken 9. Solen skinner. Han har været i byen. Jeg kan ikke sove.

Jeg kryber ned under dynen. Nøgen. Som sædvanlig.

I aften klokken 23 skal jeg være på vagt igen, og det er altid svært at sove otte timer på en dag. Mit indre ur – kan man kalde det et biologisk ur? – vækker mig først på eftermiddagen, så det er lige nu, jeg skal have den første del af min gode søvn.

Der er ingen tid at spilde, tænker jeg, og lader mine hænder med de velplejede, korte negle vandre ned over mine bryster. De passerer min glatbarberede fisse og rammer klitten.

Mine tanker rammer en fantasi, jeg har haft før. Den er lidt underlig, den er sikkert ikke realistisk, men den pirrer mig så meget, at det ofte er et kapløb med tiden.

Når jeg at tænke den til ende – legende og let – inden en orgasme kommer brusende som lyden fra et hav en varm sommerformiddag?

Mine tanker vandrer. De finder hurtigt vej.

Mine hænder er allerede fremme. Min højre pege- og langefinger presser mod klitten, mens min venstre hånd kæler blødt og bredt med mine læber og blanke venusbjerg, vinder ned over lår, op over bryst, til munden og alle andre steder, der skal have et tryk undervejs.

Pludselig er jeg væk. Jeg ligger ikke længere i den store seng med min kæreste ved min side. Jeg er ikke i et lille soveværelse på en alt for lun og indelukket sommerformiddag. Jeg er på havet.

Ved en tilfældighed har jeg meldt mig til en konkurrence om et krydstogt ved en guldsmed her i byen.

Min guldsmed.

Det siger sig selv, at med en løn som sygeplejerske, uden rige forældre, og med en kæreste, der er maskinarbejder – og alt for glad for at gå i byen og fyre den af – er det begrænset, hvor stort mit smykkeskrin er. Men jeg kigger meget gerne. Også på min guldsmed.

En nobel mand sidst i 40erne. Ikke sådan en typisk smykkenørd, der er klein og kedelig. Min guldsmed er stor og stærk som en minearbejder.

Men han bryder næppe selv sit guld.

Jeg melder mig til konkurrencen. Med all inklusive. Og jeg vinder. Et krydstogt med alt betalt. Uden min kæreste, men med masser af lækkert festtøj og mine bedste smykker.

Det store skib er vidunderligt, og jeg har ikke fået 2. klasse.

Min kahyt har panoramavinduer, en lækker opholdsstue, soveværelse og bad.

Midt på sengen ligger de ekstra præmier, som jeg har vundet, og en kjole, der skal bæres til gallemiddagen den efterfølgende lørdag. Når vi er ude midt i det store ocean.

Har jeg glemt at præsentere mig? Jeg hedder Caroline. Min kæreste er Jesper. Han vender sig i sengen. Jeg svømmer fra min fantasi, som jeg allerede er dybt nede i, og op til overfladen. Den ubevidste kildren, jeg udsætter min fisse for, bliver pludselig nærværende.

Jeg mærker fugten mod mine fingre. Den dampende varme fra mit køn. En vandring over min spændte krop.

Jeg vender tilbage til skibet.

Her har jeg været i seks dage. Det har været ren luksus og afslapning, og der er otte dage endnu.

Det her ligger langt fra min hverdag, som byder på travlhed på jobbet – og dejlig sex med min virile kæreste.

Her er der hverken travlhed eller sex, men jeg kigger på de flotte mænd og kvinder, der nyder livet ombord, og jeg beundrer det flittige personale, som varter alle op. Med stil. Og smil.

Der er galle på båden den lørdag.

Jeg har kjolen på, der lå på min seng. Og nogle smykker, jeg også har fået i gave. De er vidunderlige.

Den går ned til gulvet. Den er ikke nedringet. Tvært imod. Min faste barm hænger bag det sorte blondestof. Der kan ses hud under blonderne, og nok er jeg ikke så slank igen. Men jeg kan bære tøjet med stil.

Hele kjolen smyger sig tæt om min kro. Den fremhæver mine kurver. Den har en slids foran, som går op til lige over knæet. Bagpå er der et lille slæb, men det pirrende ved kjolen sidder på ryggen.

Min ryg er bar. Helt nedringet og kjolen ender i en spids ved min lænd. Man kan lige ane kurven på min popo.

Jeg har blonde g-strengs-hipsters på, som sidder så lavt, at de ikke kan ses. Ingen bh. Mine bryster må klare sig selv. Det gør de.

Jeg har selvsiddende sorte strømper og høje sorte stiletter.

Jeg ånder tungt. Lige som Jesper. Tilbage ved overfladen. Lige et øjeblik. Det er så dejligt. Jeg jagter ikke bare orgasmen. Det her må godt tage lidt tid. Jeg kender historien, og jeg kunne komme på et øjeblik bare ved tanken om, hvad der skal ske.

Men jeg trækker det ud.

Det er nogle specielle smykker, jeg har fået. De har dikteret kjolemoden, for smykkerne skal bæres helt specielt.

Halssmykket er lavet lidt som et halsbånd. Det er besat med krystaller, og det er cirka tre centimeter bredt. Det bliver hægtet i nakken, og for enden af en cirka 50 centimeter lang kæde, hænger der en stor krystal.

Jeg kan mærke den mod min lænd. Krystallen og kæden dingler, da jeg går fra kahytten mod restauranten.

Den kærtegner mig sensuelt og jeg får gåsehud og små stød langs min rygs midte.

Der hører søde, små øreringe til, et elegant armbånd og en matchende armring.

Ikke det dyreste, sikkert, men meget smukt. Lige noget for mig.

Jeg har sat mit hår op så godt jeg kan. Men krøllerne har deres eget liv. Der vil altid være nogle krøller, der løsner sig. Det er mit kendetegn. Også på et krydstogtsskib langt fra land.

Jeg har smokey eyes og en lipglos uden farve.

Middagen er overdådig, gæsterne er dejlige, atmosfæren er international, og kaptajnen sidder også ved mit bord.

Vildt.

Efter den lækre middag skal gallafesten i gang.

Orkestret er samlet, og vi mødes i "festsalen".

Jeg står sammen med den yngre – og lækre – kaptajn og sludrer, da der pludselig bliver mørkt. Vi er ved ækvator, så midt på aftenen er der mørkt uden for. Helt mørkt. Det er der også her på skibet.

Helt uvant.

Folk skriger.

Nogle styrter forbi mig. Jeg bliver puffet til, men står som forstenet. Når intet at tænke.

Pludselig mærker en hånd om min mund, og et fast greb om mig.

Jeg reagerer. Sparker bagud. Prøver at bide. Men hans hånd bevæger sig ned til min hals og tager hårdt fat.

Han hvæser så tæt ved mit øre, at jeg mærker hans fugtige ånde. Han taler dansk.

"Slap af, eller jeg klemmer til".

Jeg gisper og står helt stille. Lyset kommer tilbage. Jeg misser med øjnene, og jeg ser mænd bevæbnede med rifler. De har dækkede ansigter, og de har night-vision-udstyr.

Min kidnapper kan jeg ikke se. Jeg mærker ham.

Han hæver myndigt stemmen. På engelsk siger han:
"Godaften mine damer og herrer. Her er lige et lille afbræk i jeres gallafest. Alle udgange er forseglet, og mine mænd er bevæbnet, så i gør alle klogt i at samarbejde. I skal nu hver især aflevere jeres smykker, penge nøgle til kahytten. Ellers går det helt galt. Det vil få store konsekvenser for hver enkelt, der ikke adlyder".

Jeg ser mig omkring. De maskerede mænd samler ind. Enkelte mænd gør klar til at spille helte. De ender på gulvet efter kolbeslag. Måske heldigt sluppet.

Jeg ryster, men prøver at bevare fatningen. Min "kidnapper" har et godt tag i mig.

Jeg kan dufte ham, men ikke se ham. Han trækker mig stille og roligt mod en af væggene. Min modstand er fuldstændig forgæves. Jeg har ikke en chance.

Lyset går ud igen. Nogle skriger. Igen. Men mange er sikkert apatiske.

Jeg bliver trukket hurtigt af sted, og jeg mister fodfæstet på mine høje stiletter. Jeg falder ikke. Der er fat i mig.

En dør går op. Den smækker sagte. Der er en ny luft og lugt her. Køligere. Han har sluppet min mund, og jeg skriger. Men det bliver kort, for hans hånd ryger igen op og kvæler min verbale modstandskamp.

Der er fuldstændig mørkt, men han kan se med sit natkikkert-udstyr.

Vi går langt. Vi passerer døre, og jeg ser, at der kommer lys fra sprækkerne. Mit åndedræt er tungt, og jeg hiver efter vejret gennem næsen.

Jeg foretager mig intet. Følger med. Er ved at snuble mange gange. Ved en dør aner jeg bevægelse i lyset derinde.

Jeg kaster mig mod døren. Det overrumpler ham, så min krop rammer døren med et brag. Men han har fat i mig igen, og intet sker. Døren åbnes ikke. Vi fortsætter.

Mine hænder ryger over hovedet i et fast greb, og hans mund forstummer mine skrig. Han kysser mig hårdt og dybt og krævende. Hans tunge indtager min mund, og jeg kan ikke gøre noget.

Jeg klynker – ufrivilligt men ægte - da han kysser mig så hårdt. Hans muskler er spændt og presset mod min.

"Ikke flere numre – ellers bliver du straffet," siger han.

Jeg halvt går og bliver halvt slæbt videre. Om det er bagbord eller styrbord eller hvad, aner jeg ikke. Jeg har ingen fornemmelse for tid eller distance.

Han er ligeglad. Han trækker mig.

Vi standser. En dør bliver åbnet. Kølig luft rammer mig. Jeg ser ud i natten. Indsnuser havets duft. Det hjælper på min gispende og besværede vejrtrækning.

Hvad sker der nu?

Skal jeg befris? Bliver jeg smidt i vandet?

Vi er mange meter over den rolige havoverflade. Dernede ligger en båd. En særlig flugtbåd kan jeg ane.

Det er en gammel ubåd.

Et par maskerede mænd kravler op ad skibssiden ad rebstigen. Nu er jeg endnu mere skrækslagen.

"Lad mig slippe," mumler jeg, men ingen kan eller vil høre mig. Han har stadig sin hånd for min mund.

Jeg får en hætte over hovedet, og der bliver taget et fast tag om mine lår. Den kølige aftenluft får mig til at gyse. Jeg har slet ikke tøj nok på til at komme ud i den subtropiske nat på et åbent hav.

Min mund bliver sluppet.

"Lad mig gå," skriger jeg. Her i mit maskerede mørke.

Jeg hører hans latter. Og jeg mærker, at han nu er helt tæt på mit ansigt igen. Jeg ligger over skulderen på ubåds-matrosen.

"Du er min præmie," siger han, og det er helt nyttesløst, at jeg hamrer mine hænder mod matrosens ryg og lænd.

"Bær hende ned," brøler han.

Virker stemmen bekendt?

Jeg hamrer videre. Lige indtil mine hænder bliver bundet med en strip. Der strammes til.

"Sikke en vildkat," siger han og griner.

Jeg ænser ikke, hvordan jeg bliver båret ned ad stigen, kommer ind i ubåden – der lugter ikke godt, så langt er jeg med – og videre. Der er trangt. Det kan jeg mærke, selv om jeg er blændet.

Jeg bliver båret helt ned i ubådens forende. Jeg bliver sat på gulvet.

Bliver løsnet.

Jeg får hætten af, og matrosen, som er maskeret, forlader kahytten.

Nu er jeg helt alene.

Jeg misser med øjnene. Her er lyst. Kunstlys, naturligvis, for jeg er under havets overflade. Kan se det, der må være overfladen – selv om det er mørkt – gennem denne helt specielle del af ubåden.

Her er store vinduer i stedet for tykt stål.

Indretningen er særlig.

Midt i rummet i det forreste af "bugen" på denne mekaniske undervandsfisk står en moderne himmelseng.

Sengetøjet er sort og glinsende. Silke sikkert. Der er sofa, et stort bord med søkort, og gennem døren kan jeg se et lækkert badeværelse med spa.

Døren går op.

Den maskerede mand kommer ind. Det er ham.

Han går hen til mig. Tager fat i mig. Kysser mig lige så hårdt og overvældende som før. Oppe på skibet.

Han løfter mig og kaster mig ned på sengen.

Han tager langsomt sine "natbriller" og masken af.

Hans ansigt kommer frem. Jeg gisper. Han smiler.

Jeg genkender ham.

"Endelig er du min," hvisker han.

Det er min guldsmed.

Åhhhhhhhhh.....kahytten forsvinder. Hans brede og lidt brutale smil fordufter, og pludselig ligger jeg i mine fugtige dyner med mine endnu mere fugtige fingre og hænder i skødet.

Jeg har ikke ænset, hvor jeg var på vej hen. Jeg er ikke kommet videre denne gang. Min krop vil tilfredsstilles netop som jeg ser, hvem der har bortført mig.

Min krop vrider sig, jeg klemmer om alt, hvad jeg kan komme til, og jeg er stiv som en flitsbue mens mit hoved lystigt banker i puden. I takt med orgasmens bølger.

Jesper slår øjnene op.

"Hej. Godmorgen."

Siger han som det mest naturlige i verden.

Mine arme falder slapt ud til siden. Mine ben er spredt. Min krop er blottet.

Jeg smiler til ham.

"Godmorgen, skat. Har du lige så gode drømme og fantasier som jeg," siger jeg hemmelighedsfuldt.

"Hvad har du da drømt. Eller fantaseret", spørger han med sit drengede og søde smil, som jeg elsker så højt.

"En hemmelighed. Man skal ikke vide alt om en kvinde," siger jeg.

Han kigger ned mod min fisse. Gardinerne slipper lys ind. Og lyset får mine gavmilde safter til at glinse.

"Jeg kan gætte det," siger han og løfter dynen.

Han er lige vågnet. Jeg ved det. Alligevel er hans pik stor og stædig. Jeg har aldrig før mødt en fyr – eller mand – der kan få jern på så hurtigt som Jesper. Den rejser sig som et metalspyd. Og den er ikke til at modstå.

Nok er jeg afslappet og forløst, men hans pik, med trimmede sorte hår og helt glatte nosser er bare for god at lade ligge.

Jeg rejser mig op på en albue. Mine bryster hænger dovent og dejligt ned. Jeg bøjer benene sammen og bagud, så jeg får balance, når jeg dykker ned og river kærligt i kæppen. Den står så glansfuldt, og jeg slikker lige en dråbe af.

Mine ben presser sammen om min fisse. Det lyder måske sært, men de opsvulmede læber, som bliver presset sammen, giver endnu et stød af liderlighed. Derfor er det med ægte gejst, at jeg tager hans lem i munden. Kæler med hans nosser, hiver i hans kønshår – som er helt nytrimmede, ikke lange men godt dækkende over roden, og lader mine hænder vandre rundt på hans stærke, brune krop.

Mine hænder – duftende af mine egne kønssafter – malker hans pik, og mens jeg mærker hans presperm piple ud fra den store, ja faktisk kusseformede åbning på toppen af pikken, løber det ind i min mund, inden det bliver gnedet ud på hans skaft sammen med spyt.

En masse safter bliver blandet. Jeg dufter både min fisse og hans pik. Varmen i det alt for indelukkede soverum får duftene til at danse rundt. Jeg snuser ind. Det kunne jeg ikke på skibet lige før.

Jeg nyder duften og smagen, og jeg lytter til Jespers veltilfredse "klagen".

Det er ikke kun ham, der kan komme i humøret på rekordtid. Mit liderlige underliv puster også til ilden igen, og uden at slippe hans pik, som fylder min mund, kravler jeg op på ham og sænker min fisse ned over hans mund.

Hvis jeg havde en stor dusk – det har jeg ikke – ville det nok være som at få en svamp tværet rundt i fjæset. Nu er det kun fyldige, fugtige aftryk fra mit underliv, der rammer hans ansigt. Hans tunge slikker og sutter alt hvad han kan, men hans kinder, næse, pande og meget mere bliver sovset ind.

Han elsker det.

Jeg sætter mine hænder ned i den bløde madras, og mens mine bryster næsten kan ramme hans mave, så står jeg og mundboller hans pik. Uden håndhjælp. Han støder sit underliv op mod mig. Hans pik rammer mig dybt. Og perfekt.

Mine baller bliver masseret, og han trækker mig ned, så han kan komme til at slikke mit andet hul. Åhhhhhh. Her hos os er hullerne sidestillede. Men det er dejligt alligevel.

Det er altid dejligt, når han gør det ved mig.

"Åh Jesper, du gør mig så vild. Jeg vil tages. Lige som i drømmen. Jeg vil bare tages," hvisker jeg. Lidt overrasket over, hvordan jeg er ved at flyve ind i fantasien igen. Jeg kender jo godt den fortsatte rejse med guldsmeden.

Det gør Jesper ikke.

Heldigvis.

Jeg vil bare have ham selv. Jesper. Lige nu.

"Knep min fisse," hvæser jeg, da jeg har sluppet hans pik. Jeg kigger ned mellem mine ben og får øjenkontakt med Jesper, som ellers er svær at se for fisse, røv og tunge.

Jeg kravler af, jeg skyder min røv bagud, og selv om jeg skriger efter at blive taget analt, vil det kræve mere opvarmning, end jeg orker. Og har tid til.

"Giv mig din pik og din sperm," siger jeg.

Jesper ved, hvad jeg tænker. Det er startskuddet til en hurtig ekspedition.

Det er ren sex uden omsvøb. Det er min fisse, der bliver kneppet hurtigt og hårdt af en morgentændt mand. Jesper har været i byen. Han er sikkert bagstiv. Og stiv. Hvis han får lov, kan han kneppe en hel dag på alkoholens efterbrænding.

Hans sperm skyder op i mig mens han skriger af vellyst. Heldigvis er naboerne vel stået op. Eller bare vant til lidt larm og lir.

Jesper trækker sig ud. Jeg fører hånden ned og samler hans sæd op i hånden. Det løber lindt. Hvis tiden var til det, ville jeg lege med hans sperm. Det kunne blive startskuddet til flere runder.

Jeg smiler til Jesper, rejser mig og går ud og vasker hænder.

Smider mig i sengen. Kysser ham.

"Godnat, skat. Nu skal jeg drømme. Og sove".

(Tak til Miss Miau, der har sendt dette oplæg til novellen. Jeg har udelukkende stået for en bearbejdning. Det er dog mig, der tager ansvaret for novellen – som bliver fuldt op af hendes fortsatte fantasi hos guldsmeden i ubåden."

(Fortsættes)

Thank you for rating this article.