Der er så dejligt ude på landet. Dejligt og frækt. Naturligt. Der er stadig heste, der trækker vognene, selv om de grå traktorer er spændt for plov og harve her i 50erne.
Der er Marchal-hjælp og liderlige fyre. Der er Ferguson – og fisse. Ja, de udtryk er ældre, end man lige skulle tro.
Her er mennesker på landet. Og dyr. Liv og lyst. I lyst og i nød, i kærlighed, utroskab, til hverdag og fest. I hø og bag hest.
Enggården ligger midt i landsbyen, men markerne strækker sig helt ned mod åen og ud mod stationsbyen mod vest.
Niels Peder har gjort det godt. Han ejer Enggården, som har været i slægtens eje i fem generationer. Mændene på Enggården har fået børn – også drengebørn – og den ældste har altid arvet. Og avlet. Hvede og rug. Havre og roer.
Avl til byens bagere, og foder til grise og køer, høns og ænder.
Niels Peder er 52. Han har haft gården i 21 år. Da han giftede sig med Agnes – hun var 21 dengang – gik forældrene på aftægt. Nu har Niels Peder bygget gården op til det, den er i dag.
En moderne bedrift med 50 hektar jord, 40 køer, søer og slagtesvin og det løse.
Det er en stor bedrift, og her er store drifter.
Niels Peder og Agnes har et godt ægteskab. Det har bragt dem fire børn skabt i kærlighed. Nogle har måske tænkt, hvorfor de ikke har flere børn. Ja, i omgangskredsen har de da fået både fem og seks. Fungerer deres ægteskab ikke? Er der noget galt med dem?
Deres ægteskab er godt. Det er i hvert fald et godt samarbejde. Om det er respektfuldt, kan diskuteres. Niels Peder mener jo, at den måde, han styrer familien på, er bedst for alle.
Agnes har født det sidste barn – Laura – for 16 år siden. De har også Christian på 17, Karoline på 19, og Carl, der er 20.
Niels Peder er en stor stærk mand. En bondeknold af den gode slags.
Han er høj og kraftig i knogler og krop. Han er formet af et langt liv med fysisk arbejde og udfoldelse. Hans ansigt er markeret. Markarbejdet har gjort hans træk lidt furede, og han er brun i ansigt og på overkroppen. Mærket af en lang sommer, hvor han har smidt skjorten, når vejret har været til det.
Håret er mørkeblond, og smilet er bredt.
Lige nu er hans smil lidt anstrengt. Niels Peder står nede bagerst i marken. Han er ikke alene. Foroverbøjet foran ham står Mathilde. En pige fra nabogården. Kun 24. Bred om bagen og fast i kødet.
Hendes kjole er trukket op over ryggen, og hendes underbenklæder sidder nede om hendes ankler.
Niels Peders skjorte dækker hans krop, men selerne hænger og slasker, og noget af hans hvide lår afslører, at hans bukser sidder nede ved knæene.
Han skubber sig frem og tilbage. Mathilde stønner.
"Åhhhhhh, Niels Peder..... stød din pik op i mig. Jeg er så klar," stønner hun og Niels Peder kan mærke det.
Mathilde er hans sommeraffære. En af dem. For nok er han gift - og godt gift - men hans temperament rækker ikke til kun at trække ornen og tyren til søer og kvier.
Han skal også selv til de unge hundyr, og selv om hans sæd ikke bliver til afkom, så nyder han at sprede sin sæd.
"Du ved godt, du skal passe på mig," sukker Mathilde, og her i middagsheden mærker Niels Peder, at hun også er fugtig på det nederste af ryggen og ballerne. Han lukker øjnene og forestiller sig hendes store bryster. Hendes nøgne krop. Kroppen, som han er blevet et med så ofte de seneste måneder.
De sveder. Der er dejligt vådt de rigtige steder, og han kigger ned og ser sin pik, der forsvinder ind mellem Mathildes baller.
Han har ligget med Mathilde mange gange de seneste uger, og han kender hendes krop. De har aftalt at mødes denne dag mens folkene på gården sover til middag efter en lang formiddags arbejde. Bare mødes og blive forløst.
Det giver energi for folk, der har været oppe siden klokken fem.
Forløsning skal der til, tænker Niels Peter.
Han tænker mest på sig selv lige nu, men han tænker også på de frodige bryster, der gynger inde under Mathildes kjole, og han ser hendes nøddebrune hår, der svinger i takt til hans stød.
Niels Peder kigger på klokken og sætter tempoet op.
Han kan se blodårerne, der aftegner sig på hans pik. Han er i god form – på alle måder.
Men tiden løber, og han har en aftale med karlen Marius. De skal flytte kreaturer, og Niels Peder hader at komme for sent.
Det har han lært ved Livgarden. Man skal passe sine ting.
Lige nu passer han Mathilde, og han gør det godt.
Der er langt op til Enggården, og Mathildes arbejde på Brudager ligger også så langt væk, at Niels Peder roligt kan brøle.
Egentlig har han lyst til at skyde sin sæd af oppe i Mathilde, men han ved, hvad det kan føre til. Problemer. En køretur til byen i mulm og mørke. Eller skandale, hvis det går helt galt.
Men det er ikke kun, når han fører ornen til soen, at han kan sit kram.
Sæden kommer rullende.
Hans nosser er tunge og stenene er markerede. Lige før han får udløsning, trækker Niels Peder sit lem ud, og spermen sprøjter op på Mathildes baller.
Han stikker den tilbage i sprækken, så den lige kan pumpe lidt hvide dråber ud i Mathildes mørke krøller på kønslæberne. Han kan ikke se dem, men han kender dem så godt. Hun skal have lidt minder med fra eftermiddagens hyrdetime.
Han glæder sig allerede til næste gang. Han vil slikke hende snart.
Resten af spermen drypper ned på græsset.
Mathilde vender sig om, hun smiler og kysser ham på munden.
"Tak, Niels Peder. Du er så dejlig. Hvor er jeg glad for, at vi....ja kan have det her sammen," siger hun og trækker op i kjolen for at få tøjet på plads.
Hun har en lidt rund mave og en mørk, hemmelighedsfuld trekant mellem benene.
Sådan en kender Niels Peder. Han ved, hvordan man manøvrerer i sådan en. Det lærte han for mange år siden.
Længe inden, han kom tæt på Agnes'.
Og han er fortsat sine opdagelses-rejser i årene derefter. Mere eller mindre aktivt.
Han trækker sine bukser op og sætter selerne ordentligt.
"Du er så skøn, Niels Peder," siger Mathilde og lægger hovedet på skrå.
"Nu skal du ikke få griller i dit søde og kønne hoved. Du ved godt, hvad vi to har sammen. Vi får ikke mere, søde Mathilde. Jeg har gården, jeg har Agnes, og jeg har mine børn. Familien betyder alt," siger han alvorligt og stryger hende over kinden.
"Jeg ved det godt," siger hun og sætter sig på knæ.
Niels Peter skal til at trække sig væk. Der er et kvarter til han skal mødes med Marius i fennen lidt væk. Mathilde lyner hans bukser op.
Hiver hans nu slappe pik frem og kysser den.
Trækker den ud, så Niels Peders nosser også kommer uden for bukserne, og hun begynder at nuldre hans kugler mens hun slikker og sutter hans pik. Hun kan smage sig selv. Og ham.
Hun kæler for det hele, han har nede mellem benene. Hun tør slet ikke tænke på, hvor mange, der har været i samme situation, som hun – at få hans pik. Men hun er heldig.
Hun vil belønne ham tilbage.
"Jeg skal mødes med Marius om lidt. Jeg vil ikke komme for sent. Åhhhhh...jaaaa. Det er dejligt. Men der er altså pligter, der står over mine dyriske lyster," siger Niels Peder og kigger ned på Mathildes mund, der omslutter hans pik.
Hans vægring er ingen undskyldning, for han ved, at han kan. Han har aldrig haft grund til at tvivle på, hvad han kan, når det kommer til "det her".
Hans pik vokser i Mathildes mund, og han ved, at hun forstår at slikke og sutte ham, selv om der skal noget mere til en udløsning om lidt – så kort tid efter.
Hun er god. Niels Peter ved godt, at han langt fra er den første, der er sammen med Mathilde. Selv om hun kommer ud af en from familie, så har han jo hørt lidt af hvert. Det er også derfor, han har indladt sig med hende.
Ingen grund til at risikere, at snakken går. Så hellere gøre sit forarbejde forud for dagen, hvor man prøver det i praksis. Finde ud af, om man kan stole på den pige, som man forfører eller bare tager. På den blide eller hårde måde.
Mathilde var en fryd allerede første gang, og som Niels Peder står der og tænker på det første, intense samleje, vokser han i Mathildes mund.
Han fører sine hænder ned bag hendes hoved og presser hende ind, og han stønner, da hun hjælper til med hænderne.
Forhuden gnubber over hans fugtige glans, og hendes smaskelyde stimulerer hans fantasi.
Svalerne flyver rundt højt over deres hoveder. De fanger insekter til deres yngel. Niels Peder har fanget sin lille sommerfugl, og lige nu sidder hun og vifter med sine "vinger" omkring hans pik.
Niels Peder har altid levet sundt. Af fed mælk, kød og grønt i afmålte mængder. Gårdens produktion.
Han lider ikke af nogen sygdomme. Ingen åreforkalkning. Ingen potensproblemer. Han er sund og stærk. Over alt. Det kommer ham til gode, når der skal dyrkes sex, og selv om han er forløst for få minutter siden, kan Mathilde malke ham igen.
Malkepigen Mathilde. Ja, hvem der nu skulle tro det om hende. 30 køer fra morgenen og en tyr til middag. Hun malker den – ham – to gange.
Hans ben er ved at ekse under ham, da spermen igen kommer væltende – om end i mindre mængde.
Mathilde er en sund og naturlig pige, så hun nægter sig aldrig hans dråber. Denne portion er til at overkomme, men hans tilfredsstillelse er stor som altid.
Hun er færdig. Det er han også. Hans pik og nosser får nogle rolige, lidenskabelige slik af hendes tunge, og hun blinker op til ham.
"Du og jeg, Niels Peder," siger hun.
"Ja. Men husk nu aftalen. At du ikke skal regne med noget. Vi er lige her og nu, men pludselig er det forbi. Og ingen kan bebrejde nogle noget," siger han.
"Hvad hvis jeg bliver gravid?".
"Mine piger bliver ikke gravide," siger han myndigt.
"Og det gør naboernes piger heller ikke".
Mathilde slår blikket ned og smiler.
"Jeg skal tilbage til arbejdet. Vi ses ved kaffetid," siger hun og går af sted.
Niels Peder skal i den anden retning over mod Marius. Han sætter i et let løb.
Marius står og venter, da Niels Peder kommer løbende.
"Var der noget galt, mester. Du plejer ikke at komme så raskt," siger Marius, som er en 24-årig mand.
Han er høj, slank, senet og en god karl.
"Jeg måtte lige rette lidt på hegnet. Et dyr har været i det. Skal vi få flyttet de her," siger Niels Peder.
Marius har været på Enggården i fire år. Han er den faste karl. Den anden er Søren, som er et år yngre. Det er god, stabil arbejdskraft. Niels Peder sætter pris på sine folk. Ikke kun pigerne. Også karlene.
Han giver dem en god løn, de har gode værelser, og Agnes laver jo den bedste mad på jorden.
Niels Peder går i kirke af og til, men han er grundtvigianer og ikke så hellig at det gør noget. Hans folk må gøre som de vil. Hvis de vil skeje ud i byen om lørdagen, så gør de det, og hvis de har kvindebesøg, ser han gennem fingre med det.
De er jo mænd med mænds behov. Det kan han sætte sig ind i bedre end så mange andre.
Pigerne på gården er også naturlige. De fleste af dem. Ellers bliver de det. Niels Peder ved det bedre end så mange andre.
Solen bager ned over de grønne marker, og Niels Peder kan mærke sulten. Ikke efter sex, men mad. Han sprang middagsmaden over. Han skulle ned og ordne noget. Sagde han. Agnes sagde ikke noget. Hun har måske en anelse, men hun elsker jo Niels Peder.
Han er så god.
Niels Peder og Søren kommer ind klokken 15. Det er kaffetid.
Agnes har dækket op ved langbordet, og mens de to mandfolk vasker der svedige armhuler og deres snavsede arme og hænder, sætter Agnes det sidste på bordet.
Mogens, forvalteren, sidder der allerede. Mogens har været på Enggården i otte år, og han bor i hus tæt på med sin familie. Kone og tre børn. Mogens er 33 år gammel, og var det ikke fordi, Niels Peder havde to gode sønner, ville det afgjort være Mogens, der skulle overtage. Gården, altså.
Pigerne kommer ind. Grinende og smilende. Heldigvis smiler Agnes også.
"Hvorfor så godt humør, tøser," smiler Agnes henne fra vasken.
Agnes er stadig en køn kvinde på 42 år. Hun har aldrig arbejdet meget i stald og mark, så hendes hænder er fine. Hun er en slank kvinde – med naturlige om end ikke så store bryster. Niels Peder havde nok håbet, de ville blive større, når hun havde født børn, men han har klaret sig på andre måder.
Eksempelvis med Karen, som lige som Marius er en af de faste folk på gården. Hun er 25, og hun er blevet hængende. Niels Peder håber, der går lang tid, inden hun vil giftes, for han nyder hendes arbejdskraft.
Hun er en langhåret blond kvinde, og hvad Agnes mangler i barm, det har Karen så rigeligt. Når hun ler – som hun gør nu – hopper og bølger den. Karen er malkepige, og hun fjanter med Kathrine, som er den nye pige på gården.
Hun kom sidste efterår. Hun er 18. Og spændende. Mere kan Niels Peder ikke sige. Endnu. Han ved ikke, hvilke erfaringer, de andre på gården har, men han ved godt, at han ikke er den eneste hane i kurven.
Det respekterer han. Alt andet vil være hyklerisk, tænker han og kigger på Karens bag, da hun bukker sig ned for at samle et hårspænde op. Det er ikke kun Mathilde, han har set i den stilling.
"Værsgo", siger Niels Peder.
Laura og Christian kommer ind – de to yngste.
"Nå, så kunne I være der. Hvor er Karoline og Carl," spørger Niels Peder lidt bryskt.
"Rolig, Niels – de er inde i byen," siger Agnes, som altid kalder ham ved hans fornavn.
De sidder ni omkring bordet. Rækker til med brød og pålæg. Og en friskbagt kringle.
"Er det Karen, der skal malke her til aften," spørger Niels Peder, og Karen nikker med munden fuld af mad.
"Jeg skal ind for at se til køer og kalve, og jeg skal nok fodre, så Karen og jeg klarer kostalden mens Søren kan ordne ved grisene. Du, Mogens, har sagt, at Marius og dig skal i marken," siger Niels Peder og peger over mod forvalteren og den ældste karl.
Mogens nikker bekræftende.
Agnes siger, at der er mad klokken seks, og så har de vist også fortjent at holde fri for i dag. De fleste har været tidligt oppe. Kun Karen har sovet længere – og børnene, naturligvis.
Niels Peder er frisk. Han stirrer på Karen og deres øjne mødes.
Et blik siger mere end ord, og hvis de skulle tale nu, kunne det ikke siges her i dette rum. Karen smiler. Genert og udfordrende på samme tid.
Hvor længe er det siden, tænker Niels Peder. I hvert fald en måned eller halvanden. Det har været mens han har haft Mathilde. Mørke Mathilde og blonde Karen.
Ligheder og forskelle. Men begge unge kvinder med håndelag.
De drikker ud. Kaffe og te og mælk.
Karen slikker sig om munden. Hendes mælkeskæg forsvinder med tungen. Niels Peder kigger på hende. Blinker hun til ham?
Han er tømt, men en mand lader da ikke en chance gå fra sig, og arbejdet i stalden skal jo passes.
Arbejdet.
Og "arbejdet".
De rejser sig og går hvert til sit. Agnes skal forberede det næste måltid, mens mænd og kvinder skal forberede avlen. Kalve, smågrise, korn.....og så videre.
Karen skramler med spande og malkestolen, mens Niels Peder tager trillebøren og går i gang med at fodre.
"Duuuu Niels Peder," siger Karen kælent mens hun tager fat i patten på den første kos yver.
Hun malker med faste og erfarne tag. Koen står helt stille mens den hvide mælk sprøjter ned i den grå malkespand. Niels Peder bliver aldrig træt af den lyd. Og det syn. Det er synet af penge. Og af en kvinde, der ved, hvad hun skal.
Niels Peder presser sin hånd mod skridtet.
"Ja, Karen, hvad er der."
"Hende Mathilde fra Brudager.... Hvor godt kender du hende," siger Karen og kigger hen på Niels Peder.
Deres øjne mødes, og hun smiler frækt.
"Jeg kender hende ikke helt så godt, som jeg kender dig Karen. Du har jo været pige her på gården i mange år. Det er Mathilde ikke. Men jo..jeg kender da Mathilde. Som man nu gerne vil kende pigerne på nabogårdene," siger Niels Peder.
"Mmmmmm," siger Karen, men hun fortsætter med at malke.
"Jeg vil gerne snart igen behandle din pik lige som jeg behandler køernes patter. Du skal sprøjte. Jeg savner dig," siger hun.
"Var du ude med Mathilde i dag. Mødtes du med hende," spørger Karen og standser arbejdet.
"Hvorfor," siger Niels Peder hurtigt og vagtsomt.
Blev han opdaget?
"Jeg tænkte. Hvis du nu var sammen med Mathilde i dag...kan du så. Jeg har en sikker periode og jeg har så meget lyst til at mærke dig helt."
Hun rejser sig og begynder at knappe sin kjole op.
Hendes underkjole fremhæver nu hendes store bryster, og hendes lysebrune arme og ben stråler selv her i den dunkle stald.
"Tag mig," siger hun og går hen mod Niels Peder.
Hun er krævende. Det er uvant for ham. Normalt er det ham, der er herren på gården. Ham, der bestemmer, hvad der skal ske. Og tit også med hvem.
Men så længe, det går denne vej, går det nok.
Han går hen mod Karen, omfavner hende og trykker sig ind mod hendes bløde krop.
Han tager hende i hånden og fører hende ned bagerst i stalden. Skyder en port til side og går ind i halmrummet. Halmen er stakket hårdt.
Han trækker hendes underkjole af og hun står blond og nøgen.
Omkring 165 centimeter høj og buttet. Men smuk. Meget smuk. Han kysser hendes mund, hals og bryster, og han søger ned over hendes mave til hendes hvælvede venusbjerg med de lyse krøller. Fingrene stryger igennem dem, og hun stønner stille.
Niels Peder trækker sine seler ned for anden gang denne eftermiddag. Han knapper også skjorten op og smider både den og undertrøjen. Han dufter af sved.
Han vil også være nøgen når han forenes med Karen for første gang i lang tid. Måske lidt risikabelt, men han vil mærke hendes bløde hud mod hans grove krop.
Han smider sine træsko og smider sine bukser og de hvide underbukser.
Han pik er ikke upåvirket. Det er den sjældent.
De stærke arme griber fat i hende, og hun gyser over at mærke hans tag. Det er så længe siden, men hun husker hvert et minut af deres affære, hvis man kan kalde det sådan.
Ikke et overgreb, for det er så frivilligt som naturens orden nu indbyder til.
Karen mærker Niels Peders ikke helt slappe penis mellem sine ben. Hun har altid været fascineret af handyrenes kønsorganer. Især tyrenes og hestenes. Og naturligvis Niels Peders.
Den har hun mærket mange gange.
Tankerne om de forbudte gange har forplantet sig til hendes åndedræt og hendes underliv. Hun er våd mellem benene, og hendes saft er smurt ud i hendes kønshår.
Halmen kradser på hendes baller og ryg, men hun ænser det ikke.
Hendes ben bliver spredt, og hun hjælper selv til med at åbne sig.
Mærker sit klistrede køn og fornemmer på Niels Peder, at han bliver klar.
Han læner sig ind over hende. Hans hænder er overalt. Krammer hendes bryster. Ælter dem sammen, og niver i hendes strittende brystvorter.
Erektionen er kraftig. Som om det er længe siden, han har været sammen med en kvinde. Det er få timer siden, og han er aktiv flere gange om ugen. Dels med Agnes, men Niels Peder nægter ikke sig selv ret meget fra forplantningens rige.
Karens bløde og kraftige lår stryger mod Niels Peders kraftige, muskuløse baller. Han presser sig ind i hende.
Hun stønner, da hun mærker hans pik helt oppe i sig, og han begynder straks at støde ind og ud.
Han læner sig ned over hende og kysser hendes venstre øre.
"Du er lige så blød og dejlig som Mathilde. Jeg elsker at kneppe mine skønne kvinder," siger han med den hårde snert at liderlighed som hun kender – og holder af.
Gårdejeren – han er farlig og fyrig og fantastisk på samme tid. Tænker Karen. Han hersker over det meste.
Han afgør, hvad pigerne får i løn og om de kan blive.
Han skal føjes.
Det er ikke svært, tænker Karen, når det er på denne måde.
Hun føler ikke skam over sin lyst, og hun er helt åben og fri mens halmen stikker og køerne brøler.
De trænger til at blive malket. De er spændt. Og sultne.
De kender rutinerne og kan ikke forstå, hvad der sker.
Karen kender også det her. Det har hun prøvet før. Hun er en ung kvinde, men sex har hun aldrig nægtet sig selv.
Nok er samfundet bornert, og nok skal man være uskyldig, men Karen ved, hvad der foregår. I hvert fald på landet.
Der er en skovl en skovl - og en bedækning er en bedækning.
Og så går de da hele vejen. Pigerne og karlene. Gårdejeren. Måske forvalteren og hvad med gårdejerens kone.
Agnes? Gør hun også noget af det forbudte?
Karen gyser mens hun ligger og bliver taget hårdt af Agnes' ægtemand.
Følsomheden mellem hendes skede og anus er så stor, at hun mærker hendes safter løbe. Ned på halmen.
Det kan kreaturerne sikkert godt ligge i. Det kan hun.
En dør går op inde i stalden.
"Hallo," råber Søren og de kan hører, han sjosker ned gennem stalden.
"Mester. Er du her," kalder han.
"Øjeblik," svarer Niels Peder og trækker sig ud.
Han gør ikke mine til at tage tøj på. Med stift lem går han hen og trækker porten til side. Han blotter sig ikke fuldstændig i portåbningen, men nok til, at Søren kan se, at han er nøgen.
"Søren – jeg har lige gang i noget. Er det foderet til smågrisene. Jeg kommer over om lidt," siger Niels Peder.
Han lukker porten, og Søren må tænke, hvad han vil.
Søren tænker, men han ved også, at det er alt, hvad han skal.
Mester ved også noget, og friheden går begge veje.
Søren går ud af stalden. Kan han høre stønnen dernede?
Opdagelsen har ikke slukket gnisten i Niels Peders pik eller øjne, og han hamrer af sted som en flok bissende kvæg.
"Du burde have lov til at malke min pik lige som du malker de køer. Men ikke i dag. Jeg vil op i dig," siger han, og Karen klynker. Hun bifalder det.
"Mathilde har fået det meste, men du får mine varmeste anbefalinger – og sæd," siger han og presser sig så hårdt op i hende, at hendes venusbjerg bliver skubbet hid og did under hans kraft.
Han stønner og Karen kan heldigvis huske, hvordan det er, når han kommer. Kraftfuldt. Når hans nosser er fyldt med materiale kan hun mærke strålen i underlivet.
Nu er det varmen, der skyder op. Følelsen af at blive fyldt.
Der kommer et brøl. Ikke fra stalden, men fra den mand, der ligger hen over hende og nu afleverer sin sæd.
Hun dirrer af spænding, dog uden selv at komme.
Det kan hun klare selv. På pigeværelset. Alene eller med en anden.
Der er så dejligt ude på landet. Og frækt.
Niels Peder trækker sig ud.
"Der er ikke så meget i dag. Det er jo tredje gang i dag, at jeg bliver malket, men du er en meget dygtig malkepige, Karen," siger Niels Peder og hjælper hende op.
Køerne brøler.
"Der er vist nogle, der skal tømmes. For mælk. Og fyldes op. Med foder."
Livet går sin gang på Enggården. Dag ud og dag ind. I glæde og sorg.
Det gør kønslivet også. Ind og ud. I tugt og utugt.
Niels Peder sover godt den aften, da han lægger sig ved siden af sin Agnes.

(fortsættes)