Dette er en fortsættelse af "Sex på landet - gårdejeren og pigerne", men den kan læses uafhængigt.

Varmen står ned over køkkenhaven, hvor Agnes går rundt i sin lyseblå, knækorte kjole og et hvidt forklæde.

Fruen på Enggården er ikke mere frue, end at hun er i gang fra morgen til aften. Mere eller mindre, og lige nu gælder det stikkelsbærrene, der skal plukkes mens de lige har den rette, bløde overflade.

De er modnet hurtigt her i den skønne sommer, og det er så fortjent, når både børn, karle og piger får dessert som en påskønnelse på endnu en dejlig dag.

Agnes stikker sig på en af de mange småtorne på stikkelsbærbusken.

"Av," siger hun. Forbavset over sig selv.

Hun har ellers tag på det – også på det her, men tornen har boret sig langt ind. Det smerter overraskende meget, og der pibler blod ud fra hendes højre pegefinger.

Agnes sutter på sin finger. Hårdt.

Hun ved ikke, hvor tanken kommer fra, men pludselig ser hun Mogens for sit blik og tænker på de gange, hvor han er årsag til en smerte. En dejlig smerte.

Mogens – forvalteren på Enggården. Og Agnes' hemmelighed.

Han er 33 år og har været på gården i flere år. Agnes, der er 42, kiggede helt særligt på ham fra den første dag, men Mogens har Inger på 28, og de har tre små børn, så det....

Agnes slår blikket op.

Altså, tænker hun ved sig selv. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen sagde til sig selv, at... ja at tankerne var lidt forkerte, men naturen går jo sin gang. Det ved hun – de – bedre end folk i byen. Hun har tankerne, hun nyder dem. Og hun nyder mere end det.

Tankerne var blevet meget virkelige, men Agnes ville ikke tænke for meget på det, for det kunne jo aldrig blive mere end det, det var: Liderlighed.

Hver gang havde hun slået det hen med et "nu skal vi ikke mere" eller "det var for at trøste ham", og "hans kone har slet ikke øje for ham". "Hun er frigid".

Næsten det værste, man kunne tænke om en kvinde.

Agnes tænkte slet ikke den tanke, at hun dyrkede elskov med forvalteren for at rette op på det misforhold, at hendes mand, Niels Peder, gennem hele deres ægteskab havde kneppet stort og småt.

Solen bager ned på Agnes' ryg og hendes lidt brede bag. Hun er en frodig kvinde. Stadig i sin bedste alder, men hun forstår nu ikke, hvad Mogens har set i hende.

Men hun har mærket, at det er ægte. Ikke følelser, naturligvis, men følelsen.

Da hun fik ham første gang, havde han noget, som hun ikke havde mærket i mange år. Han havde et erigeret lem, bevares, men han havde også både det nænsomme og det krævende, som mænd hvis har, når de ønsker en kvinde.

Faktisk skete det lige her. For flere somre siden. Han trak sig ud og afleverede sin sæd på jorden.

Derefter...

Agnes kan stadig genkalde sig sin gispen, da Mogens selv førte sin hånd ind mellem hendes dirrende baller og masserede hende til en rystende orgasme.

Det pibler frem. Med lidt blod, men der er også varme i hendes trusser. Mogens har altid gjort en virkning på hende. Den virkning. Der er dage, hvor hun kan blive helt blussende, når han kommer ind til frokost. Desværre er de meget sjældent alene sammen. Bare to minutter. Til lidt snak.

Det har altid undret Agnes, at Mogens ville være landmand. Han er meget mere en forretningsmands-type.

Ikke sådan en bonde.

Han er høj, meget mørk og han er flot solbrændt. Det klæder ham. Hans mørke hår, kraftige øjenbryn og hans mørke, velplejede overskæg understreger hans glød.

En mørk mand. En lidt mystisk mand. Men en mageløs mand. Kan være, at han skulle tilfredsstille hende med fingrene den første gang, men siden da har det ikke knebet for ham at få hende helt op i himlen på andre måder.

Med sin pik, med sin tunge, med sine frække ord om, hvad han vil gøre med hende. Ved bare at være der for hende. Begære hende. Bruge hende.

Vil hun være attraktiv længe nok til, at de oplever det meste?

Mogens har sagt, at han næsten ikke får sex af Inger – hans unge viv. Hun er smuk og klog, men måske også noget kølig, fortæller han. Agnes vil give ham ret.

De to elskende er lidt i samme båd, bortset fra, at Niels Peder vel ikke ligger helt så stille i vandet, når han roer ud på kærlighedens – eller er det bare liderlighedens – hav.

Agnes ved det ikke. Hun ved ikke så meget, men det gør Niels Peder vel heller ikke.

"Hrmmmmmm-crømmmm," lyder en rømmen og Agnes farer sammen.

Men hun genkender omgående den dybe stemme, og da hun vender sig om møder hendes blå øjne hans brune. Han smiler bredt. Og hvidt, og hun gengælder hans smil.

Hans ansigt er smalt, slankt og med markerede kindben. Han er glatbarberet bortset fra sit fantastiske overskæg, men her ved frokosttid kan man ane hans skægstubbe efter morgenens barbering.

En vildmand. Men af den charmerende slags. Og forførende type. Meget.

"Jeg troede, du var i marken med de andre," siger Agnes, som har sendt karle og piger og mand og børn af sted fra morgenen.

Det er ferietid, men de børn, der ikke hjælper til rundt på gården, er taget med Niels Peder til marked i byen.

Både karlene Søren og Marius er med Niels Peder. De kommer først hjem til aften.

"Skal du ikke holde styr på pigerne. I marken," spørger Agnes.

På sin vis forventningsfuldt. Hvis nu ikke... Men også lidt bekymret... for det kan ikke passe.

"Jeg kan sagtens holde styr på pigerne. De unge. Det er lidt sværere at styre sådan en som DIG," siger han og springer frem mod Agnes og omfavner hende.

Han klemmer hende hårdt, krævende – men kærligt.

"Jeg fandt ud af, at mens pigerne gik rundt og hakkede roer, så kunne jeg lige slå ned på dig. Der er mange ting, der skal passes på sådan en bedrift som Niels Peders. Du er en af tingene, men Niels Peder er ikke særligt god til det. Godt at han har en forvalter til det," siger Mogens og kysser hende dybt.

Hans overskæg kilder hende, og hun tager fat i hans store, tunge, muskuløse overarme. Hægter sig på ham og lader ham holde hende oppe.

Hans hænder er over det hele. Føler på hendes baller og hendes barm. Roder op i hendes hår, der sidder sat op med en knold i nakken. Kæler for hendes nakke, og fører hænderne ned om hendes hofter.

Kan kysser hendes kjole hele vejen ned. Læner sig ind til mod hendes liv.

Utroligt, tænker Agnes. At en mand, der har en ung, frugtbar kone derhjemme, begærer en kvinde, der er over ungdommen. En halvgammel kone.

Men hun gyser, da han nusser hendes mave. Sidder nærmest som om han beder til hendes krop, inden han resolut vikler sig op under hendes kjole.

"Uhhhhhh," hviner Agnes lidt for højt.

Der står høje træer et stykke uden om køkken- og frugthaven, så efterårsstormene ikke kommer og piller frugterne ned, inden de er modne.

De kan ikke ses – Agnes og Mogens. Men han trækker i hendes trusser, og hans mund har allerede kurs, så hun ikke ved, om hun skal stritte imod eller overgive sig.

"Mogens. Jeg har ikke været i bad. Lad nu være. Det er ikke lige tiden," siger Agnes, som overvejer at presse hans hoved væk.

Men hun ved også, at han er svær at stoppe. Han er ikke sart. Han er liderlig.

"Tiden? Jeg ved godt, hvilken risiko en kvinde i din alder løber for svangerskab. Jeg tager gerne chancen," siger han og rumsterer videre.

"Jeg vil slikke din dejlige sorte pels skinnende – mmmmmmmm," stønner han og hans tunge har fundet vej.

Det kilder i Agnes.

Hun giver et lille hvin fra sig igen, men det går over i et suk, og Mogens har alle sanser vakt. Han kan høre hendes sukken, og han fortsætter endnu mere ivrigt med at slikke hendes stive og bankende klit mellem hendes ben.

"Mogens, Mogens, Moooogens", siger Agnes stadigt mere utålmodigt.

Han dukker frem fra hendes skørter.

"Det er dejligt," siger Agnes blot og et kærligt smil. Hun stryger ham blidt over hans mørke manke.

"Jeg skal sådan tisse. Ellers gør jeg det i....", smiler hun og klapper ham på hovedet.

"Sæt dig her bag busken og tis. Der er da ingen, der ser noget," siger Mogens resolut.

Agnes bider sig i underlæben, men hvad pokker. Om det er dasset eller her?

Hun går lidt akavet over bag busken og trækker op i kjolen. Hendes trusser er jo nede om hendes knæ.

"Træk kjolen af," siger Mogens og kommer over for at hjælpe til.

Han er i gang med at trække.

Agnes er ved at hive modsat, men lader sig overtale. Hvorfor ikke?

Hun trækker kjolen af, står med blottet køn og sætter sig på hug. Lader sine hænder hvile på lårene og kigger ned mellem sine ben.

Mogens kigger også helt ublufærdigt, og mens den hvislende stråle rammer græsset, der for nylig er slået med leen, løsner Mogens sit bælte.

Han knapper op og smider sine træsko. Trækker sine bukser af. Helt mærkeligt at se ham klæde sig af.

Når de har sex, foregår det påklædt for det meste. Hurtigt og nydelsesfuldt, men også lidt forbudt.

Agnes drypper af, og Mogens trækker sine hvide underbukser af.

Hun gisper og glæder sig med et.

Agnes kan godt huske, at Mogens – som så mange mænd – er godt udrustet, men hans mørke, stive pik med de store, aftegnede blodårer på skaftet giver hende forventninger. Hun kan sagtens glæde sig til det, hun kender i forvejen. Det er lidt lige som med høstfester – og julen.

Blodet pumper i Mogens.

Og der løber også noget ned i hendes underliv.

Da Agnes rejser sig op, er Mogens over hende med det samme. Hans lem er der kun plads til mellem hendes ben – det gnider på hendes klitoris.

Han kysser hende igen. Som før - nu bare med deres grådige og alligevel så kælne køn presset sammen. Læber mod læber. Lem mod læber.

Agnes tørster efter elskov.

Mogens kan selv bestemme, hvornår han vil kneppe sin kvinde – Inger - men må finde sig i, at kvaliteten er sløj.

Agnes må indrette sig efter, hvornår der er bud efter hende, og det er heller ikke for godt, når Niels Peder folder sig ud i ægtesengen. Det er blevet rutine, og måske er hendes mand mere optaget af andre. Han er til stede i hende, men hvor er hans tanker, når de elsker? Eller han tager hende hurtigt?

Mogens er større. Hårdere. Dejligere. Til stede på alle måder.

Han er spændende - og forbudt.

Og stærk.

Mogens presser Agnes tilbage til hun rammer et af æbletræerne med sin røv.

Hendes hvide baller bliver presset ind mod barken af det gamle træ. Træerne her har måske oplevet lidt af hvert i deres levetid? Agnes ved ikke, hvem der har kneppet her i abildgården... Ud over hende selv.

Niels Peder har aldrig taget hende her. Heller ikke dengang, de var unge og vilde og hans forældre stadig herskede.

Æbletræet giver modstand. Det står fast på den ene side af Agnes. Mogens står som en klippe op ad hende. Han går lidt ned i knæ – og åhhhhhhhhh. Glider op i hende.

Hun stønner højt og får næsten lyst til at skrige, da han begynder at skubbe hende op ad æbletræet.

Mon det giver godt med Ingrid Marie-æbler i år her på den frodige parcel?

Mogens gaber over det. Ikke æblet, men over en del af hendes ansigt. Som et kærlighedsbid. Et saftigt bid, der kan mærkes svimlende hele vejen ned langs hende rygsøjle.

Alle nervespidser ned til hendes køn bliver aktiveret.

Det brænder på Agnes' krop. Ikke kun solen, men også usikkerheden ved at stå her i nytte- og frugthaven og føle sig..nyttig...og frugtbar. Usikkerheden over, om der pludselig dukker nogle op. Der er jo frihed på Enggården.

Karle og piger bliver anset for at være ansatte – ikke tyende. Og børnene?

Alle kan få brug for at gå ind. Måske komme forbi.

Det forbudte vil på den måde blive endnu mere..åhhhhh, gisper Agnes for sig selv. Hvem ville tro det her om hende?

Hendes tanker om opdagelsen bekymrer hende ikke. Hun nyder dem.

Hvem forestiller sig, at hun lader den smukke, stærke forvalter stå og sprede hendes ben, fylde hende med sin pik, og gnide sin krop op ad hende?

Have sine hænder over alt på hende, rykke op i hendes bluse og underbluse og i korte træk blotte hendes modne bryster. Hvide med store, markante, brune skiver.

Hvornår tager han dem i munden?

Agnes kysser Mogens skiftevis blidt og hårdt. Presser sin tunge ind i hans mund, og nyder hans kilden fra det mørke, velplejede skæg, der pryder hans brede overlæbe.

Han ligner lidt en filmstjerne, som hun ser og husker, når hun har været i biografen i byen. Selv om det er længe siden. Men hun husker godt, når det er godt, og minderne om Mogens vil altid stå stærkt for hende.

Og i hende.

Hans lange skaft glider op og ned i hende, og hans tykke pik med de mørkeblå, udspilede blodårer udvider hende med lige dele kraft og kælen.

Hun bider i hans øre lige der, hvor hun ved, han bliver så ophidset.

Nok er Agnes en gift kone, og nok er hendes erfaringer med det modsatte køn begrænsede, men hun har i tidens løb fundet ud af – og ladet sig fortælle – hvor på mandens krop de hidsige zoner sidder. Overleveringer og erfarings-udveksling. Det har altid været godt.

Fællesskabet har skabt det stærke landbrug, der ligger spredt ud omkring hendes svedende krop, men viden handler ikke kun om at forarbejde råmælk eller slagte grise og sælge dem til engelske bacon-elskere.

Viden kan også samles op og nydes. Som hun gør det lige nu, hvor hendes hænder klemmer Mogens faste baller, mens hendes kød bliver gnubbet op ad træet.

Hun tænker på de gange, hvor det er hans pik, hun har malket. Og alle de andre gange, hvor han kom.

"Eee-eee-eerrr-dddd-ddduuuu-ssiiiiikkker-på-dddeeerr-iiiiikkkke-kooooommmm-åhhhhhhh," stønner Agnes, og Mogens fuldfører hendes sætning uden at stoppe op.

"Der kommer ingen. Jeg har sat dem i gang ude i marken og sagt, at de først skal komme ind til frokost. Vi har meget at se til. Faktisk er vi bagefter," siger Mogens, som lægger en vældig indsats i Agnes.

Det er dårligt til at høre, at han okser løs. Han er i fantastisk form, og hans gispen skyldes udelukkende, at han kan lide det, han gør.

Han er liderlig.

Brunstig.

Og hun er tyregal.

Nogle udtryk er altid blevet brugt som det mest naturlige på landet, og selv om Agnes aldrig har været vant til at tale om det kønslige mellem mennesker, så har dyrenes forplantning altid været omgærdet af stor åbenhed.

Lige fra farfars tid. Altså så længe, hun kan huske.

Det er sært, tænker Anges, uden at hendes tanker flytter fokus fra den nydelse, hun bliver betænkt med.

Mogens trækker sig ud, og hun er lige ved at flytte sine hænder ned foran kønnet. Så blottet.

"Jeg vil kneppe dig inde på bordet," siger han så naturligt som hvis det havde været "den rødbrogede kvie skal kælve".

"Bordet?"

Mogens trækker sine bukser op og kaster Agnes kjole hen til hende.

"Langbordet. Køkkenet. Frokostbordet. Jeg vil have dig lige der, hvor vi alle er samlet. Jeg vil have noget helt særligt der...," siger Mogens.

Hans mørke øjne gløder.

Agnes smiler.

Hun har aldrig gennemskuet, hvordan en tyr eller en orne ser ud i øjnene, når "det" skal ske. Men en mand...! Hun kender blikket. De borende øjne har været fraværende i hendes ægteskab lidt for længe, men nu er Mogens kommet.

Han trækker af sted med hende. Slår døren til bryggeset op og videre mod køkkenet. Det er jo næsten helt overflødigt, at hun har trukket kjolen på.

Og dog.

Mogens trækker den ikke af hende, og hun bliver ikke ført ud hen til bordet, der fylder godt op i køkkenet.

I stedet har han med et tag om hendes hofter drejet hende til højre, da de kommer ind, og hun bliver bøjet ind over køkkenbordet.

Lige ved siden af vasken.

Hun kigger ud på gårdspladsen, men når at trække de nederste hvide gardiner for, inden Mogens smækker hendes kjole op, så den rammer hendes brune hår i nakken. Gårdspladsen er tom, men alligevel. Hun vænner sig vist aldrig til at blive taget sådan her.

Det har ikke været traditionen i hendes kønsliv, men Mogens har udfordret de gængse måder at gøre det på. Ægtesengen er dog stadig hellig, men der findes andre rum på en gård med tre skorstene.

Den kølige køkkenluft rammer hendes våde fisse, og hans varme og fugtige lænd presser sig straks ind mod hendes.

Mogens er en dygtig landmand, og han er en dygtig administrator. Niels Peder er glad for sin forvalter, men det er formentlig kun Agnes, der ved, hvad han ellers kan. Og hans kone. Og måske flere?

Hun mærker hans pik helt oppe i sig. Og et lille stik af jalousi, selv om det er helt forkert.

Han stønner højt og skubber hendes ansigt helt ind i de smukke, kniplede gardiner foran de blåmalede vinduer. Gardinerne er et smukt levn fra oldemor.

"Åhhhhhhhh, du har en vidunderlig fisse...og en lækker, frodig, fantastisk røv," næsten råber Mogens, vel vidende, at der er meget langt ud til roemarken.

Kæderne fra nogle af goldkøernes tøjring rasler ovre i stalden. Næsten alle dyr er ellers på græs. Her er stille, bortset fra "hannens" stønnen og "hunnens" suk.

Agnes er ikke gold, men hun har styr på sin cyklus. Ellers vil hun ikke lade Mogens gøre det her. Komme så tæt på så længe. Og jo, han har jo også ret i det med hendes frugtbarhed. Det er hun bevidst om. Risikoen for svangerskab er lille.

Fire sunde børn er en velsignelse, og så har hun fået friheden. Tænk at hun skulle bruge den på denne måde.

Han er helt sikkert en erfaren elsker – jalousien stikker igen – og hun er for længst overbevist om hans evner, men man skal aldrig tro, at en mand har helt styr på sin udløsning.

Så hellere bede til, at det hele nok skal gå.

Agnes har store, svulmende kønslæber, og da hun sætter sine fødder i gulvet og presser sin bagdel lidt ud mod Mogens, bliver hans friktion mellem hendes læber endnu mere intens.

Friktionen skaber en varme, der breder sig til hele kroppen.

Mogens trækker hende op i stående position, og uden at stoppe sin gerning, trækker han hendes kjole af, så hun igen er delvist blottet. Hendes bluse og underbluse ryger samme vej, så nu er Agnes helt nøgen. Bortset fra sine strømper.

Hun løfter op i sine bryster. Vejer dem i hånden og sukker veltilfreds med det, hun kan med mænd. Med én mand.

"Læg dig over på bordet. Dæk bordet med din smukke, nøgne krop," siger Mogens og nikker mod langbordet bag sin ryk. Han trækker sig ud af hende for anden gang på kort tid.

Hun mangler pludselig noget, for hendes appetit er enorm. Hendes lyst. Hun har brug for at blive fyldt op, og hun kan ikke vente til det bliver frokost.

Mogens knapper sin mørkeblå skjorte op og blotter sin hvide undertrøje. Der er svedskjolde på skjorten, og der er lidt mørkt på den hvide undertrøje.

Han arbejder også både i mark. Og i køkkenet, åbenbart.

Agnes ser hans smukke behåring under armene. Helt fin og afgrænset. Da han også tager undertrøjen af, er hans krop næsten glat. Bortset fra en markeret sort stribe hår fra navlen ned mod hans pik, hvor den breder sig ud omkring hans knejsende manddom.

Agnes lægger sig på bordet, og Mogens knæler ned. Trækker hendes stømper af hende og kysser hendes tæer.

Slikker på hendes fødder og kæler for hendes ankler.

"Kom nu, Mogens. Slik mig. Hurtigere. Længere op. Jeg vil mærke dig fuldstændig," sukker Agnes utålmodigt og spreder uvilkårligt sine ben.

Hun kører på instinkterne nu. Kulturen er væk. Hendes opdragelse. Nu er det naturen, der råder.

Fruen på gården er pludselig bar en lille lystig tøjte. Hun begynder at lege med sit våde køn, og i hendes liderlighed har hun for længst fortrængt, at det er et døgn siden, hun har været i træbadekarret, og at hun sad for lidt siden og tissede i det fri.

Hendes lår, hendes mørke venusbjerg og hendes mave og bryst hæver sig foran Mogens' blik, og han kredser op ad hendes krop med tungen og slikken.

Det suser omkring Agnes, selv om sommerens brise ikke kan høres i hverken luft eller træer.

Da han rejser sig helt op for at komme tættere på resten af hendes krop, kigger Agnes ikke længere kun op i loftet.

Hendes blik fæstner sig igen ved Mogens pik, og den kommer tættere på, da han kravler op på det massive plantebord, spreder hendes ben og smyger sig op over hendes bryster til hendes ansigt.

Pikken støder igen mod hendes kildne knop, og hun strækker sig ned for at tage fat og føre den ind.

"Ikke endnu, Agnes. Vi har masser af tid. Vi skal nyde hinanden. Ingen ved jo, hvornår vi igen kan komme til bords sådan her," hvisker Mogens.

Agnes bør egentlig også tænke på, at der skal stå mad på bordet klokken 12, men flokken, der er hjemme, er mindre i dag, og manden i huset er der ikke.

Ingen vil – eller tør – undre sig over, at tingene ikke helt er, som de plejer. Ellers må Mogens bakke op og støtte hende. Også på den måde.

Hun hiver ham i håret, trækker sig ned mod sine læber og det stødvise åndedræt, som samværet har betydet. Hun bliver træt i dag.

Holder han nogensinde op? Får han nok? Får hun "det"?.

"Knep mig, Mogens. Knep gårdejerens liderlige kone. Giv mig alt det pik, som du ikke kan få lov til at aflevere helt frit og lystigt hjemme hos Inger," stønner Agnes.

Mogens trækker sig tilbage. Kysser Agnes hals, bryster og maven og navlen, der ligger godt gemt i hendes let buttede figur.

"Neeeeeej," stønner Agnes, men hun bliver tavs og bider sig i underlæben, da Mogens' mund omslutter hendes køn. Hun vil så gerne have pik. En masse af den.

Mogens pirrer hende.

Hendes skød bliver slikket og suttet, og hun spiler sine brede, behårede kønslæber ud, så han kan komme helt til.

De ænser intet de to, og hvis Agnes havde virret med hovedet og kigget til venstre, over mod vinduet, havde hun måske ikke engang set et par store, nysgerrige øjne på den anden side af de kniplede gardiner.

Og Mogens var alt for liderlig til at have øje for andet end Agnes og hendes krop. Mænd tager mange chancer, når de er liderlige. Mænd tager tit mange chancer.

Christian har aldrig set noget lignende. Sønnen på 17 er kommet ind for at få renset et sår på skinnebenet.

Han har hakket sig selv ude i roerne, og det gør ondt. Men smerten fortager sig omgående, da han hører lyden fra huset. Han skal lige til at åbne fordøren, men undrer sig.

Og kigger.

Chokket er stort, men nysgerrigheden er større.

Hans mor, hans egen mor, bliver taget af en fremmed mand. Og ikke bare en fremmed mand – af Mogens.

Christian er en høj, lyshåret dreng. En ung mand, og selv om det er nogle år siden, han har set sin mor nøgen – med blottede bryster og skød – så er han så meget ung mand, at der omgående sker en bevægelse i hans bukser.

Den liderlige, slikkende forvalter, der som en anden orne – dog med meget tykkere pik – roder rundt med trynen i en kvindes fisse..... det tænder Christian.

Hans øjne kniber sig sammen, så han kan se ind gennem sprækken mellem de to gardiner, der er trukket for. Han ville gerne, hvis han kunne stille sig op på blomsterkummen og komme op, så der er frit udsyn, men han tør ikke.

Det mørke overskæg mellem Agnes ben trækker sig væk. Hendes mørke dusk og Mogens flotte overskæg skilles, men han nærmest springer op på hende, presser hendes lår ud til siden, og Christian kan på tæt hold – fra siden – se, hvordan Mogens uproblematisk presser sin pik ind i Agnes.

Den er lang og tyk, synes Christian, og pludselig er den væk.

Han rykker frem og tilbage på hende, og gennem de tynde vinduer kan Christian høre det hele.

"Sprøjt din sperm op i mig, Mogens. Fyld mig ud," tigger Christians mor, og akten inde i køkkenet går lige i hans pik.

Der er ingen her nu. De er i marken. Blodet løber ned ad hans skinneben, men smerten fra såret mærker han ikke mere.

Den eneste banken, han mærker, er fra hans pik, og han knapper hurtigt op og tager den ud. Han gnubber den.

Christians pik ligger godt i hans hånd, og mens Mogens får masseret sit skaft af Agnes kusse, så må Christian gøre det selv. Det gør han tit, men ofte er det til andre fantasier end dem, der lige bliver serveret lidt før frokost.

Mogens krammer sig til Christians mor, og den 17-årige dreng ser, hvordan moren kradser Mogens på ryggen. Klemmer sine ben rundt om hans baller.

Deres ridt bliver mere og mere heftigt, og Christians hånd følger tempoet.

Han kigger ned på sin pik, hvor forhuden glider frem og tilbage over det saftige og store hoved. Han hører et skrig inde fra køkkenet, og da han kigger ind gennem sprækken, stønner og vrider Mogens sig i det samme.

To udløste kroppe.

Christian ænser dårligt hvad der sker, inden hans ben ekser og spermen sprøjter ud på muren. Han undertrykker en stønnen mens strålerne sprøjter langt op.

Hans sæd når næsten underkanten af ruden, han står og lurer ind ad.

Mogens trækker sig væk, og Agnes rejser sig op. Hun kigger op på væggen. Måske på uret, tænker Christian, der skynder sig ud til den ene side. Væk inden han bliver opdaget.

Sønnen går om på den anden side af huset og venter.

Klokken er over halv tolv, og Agnes har travlt, hvis hun skal nå at blive anstændig. Og få et anstændigt måltid på bordet.

Christian hører en skramlen fra bryggerset og når at rette sig op lige da Mogens kommer ud fra bagindgangen.

Det giver et sæt i Mogens.

"Du her," siger han.

"I er da ikke færdige," fortsætter han lidt bebrejdende, og den tone fortæller, at arbejde går forud for alt andet. Christian er en af sønnerne på gården, men når det gælder arbejde kan han ikke kræve særbehandling.

Mogens skal til at fortsætte. Nu ophidset på en anden måde, men han ser såret på gårdsønnens ene skinneben.

"Gå ind til din mor," siger Mogens blot, og Christian konkluderer, at moren må være kommet i tøjet.

Han går ind. Stadig med svage ben. Han ryster lidt.

Agnes – hans mor – har blussende kinder, og hans rysten rører hende. Stakkels dreng.

Hun ser hans sår, giver ham et kram, uden at tænke på, at hun sikkert dufter anderledes.

Og hun ved ikke, hvorfor knægten er så ophidset og skælver.

Han bliver vasket og får forbinding på.

"Så god som ny", siger konen på gården. Den faste støtte.

Der bliver snakket på gårdspladsen, for de øvrige kommer ind. Svedige, beskidte, sultne og trætte.

De vasker sig sporadisk og sætter sig til langbordet.

Det er frokosttid på Enggården.

Lidt forsinket, men maden kommer også på bordet denne dag.

(Fortsættes)

Thank you for rating this article.