Hvis du har læst om Knepmann før, tænker du måske, at det er en syg tanke. Der er jeg nok tilbøjelig til at give dig ret. Det her et lille PS. Hvis du tror, at det bliver endnu en af Knepmanns selv-iscenesatte og sadistiske eventyr, så tager du fejl. 

Hvem er det syge menneske, som har givet mig noget, så min pik ikke vilde falde, lige meget hvad jeg stiller op med den! Umiddelbart tænker jeg, at det er Tony, min gode fast food mand, som har puttet noget i min rull’-kebab, for li’som at påskynde min loyalitet som kunde. Han kan jo ikke vide, at jeg, i forvejen, har et problem med at dulme liderligheden og at den form for steroider, mildt sagt, ikke er særligt hensigtsmæssige.

Nu har jeg efterfølgende kneppet tre kvinder i rap. De bød sig li’som lidt til. Det var et tidligere bekendtskab, som var i byen med et par veninder. De blev åbenbart lystne af, at se hinanden få pik. Men veninderne fik hurtigt nok af mine dårlige manerer, så efter første omgang, og en masse palaver, trak de alle tre hjemad. Ingen tak, men til gengæld en del kritik af min opførsel. Så var det vist heller ikke værre. De stønnede og hylede da af lyst, da jeg kørte min fede lem op i deres saftige kanaler. Veninderne var heller ikke lige min type. Nå, men lige lidt hjalp det. Pikken er stenhård, dunker og gør nærmest ondt nu. Mit hoved kværner, for at finde en løsning. Jeg kunne kneppe et helt nonnekloster, hvis det kom dertil. Nu slår det mig. Sportshallen!

Hurtigt springer jeg på cyklen og drøner mod sportshallen. Arh, den pik er da også i vejen hele tiden. Den er ikke gode venner med cykelsadler. Jeg står op det meste af vejen.

Nå, men hvis jeg er lidt heldig, er der et kvindehold, som træner nu. Det er sidst på eftermiddagen. Jeg smider cyklen udenfor og halvt løber ind. Synet som møder mig, gør mig næsten emotionel. En flok voksne damer træner i hallen. Jeg kan næsten ikke tro mit held. Nogle af dem ser tilmed godt ud, men det betyder mindre. Alt kan bruges.

Jeg bruger et øjeblik på at se håndbold. Sport interesserer mig normalt ikke en skid, men i dag går det an. Kvinderne bliver færdige og trækker langsomt i bad, mens et andet hold løber på banen. Jeg venter, indtil de første kvinder begynder at forlade omklædningsrummet. Jeg fornemmer, at jeg har svært ved at bevare mit normalt kølige overblik. Min mening var, at vendte indtil de fleste kvinder havde forladt hallen, men mit ustyrlige lem dunker og laver vrøvl. Derfor går jeg ind lidt tidligere, end jeg havde planlagt. Jeg lukker døren bag mig og låser.

Så træder jeg frem, hvor jeg kan ses af de hel-, og halvnøgne, højrøstede kvinder. Der er nok en ti – tolv stykker. Så siger med kraftfuld stemme: ”Hva’ så i fede ludere. Hvis der er nogen, som tænder på lidt uforpligtende voldtægt her i lokalet, så kan i jo passende melde jer nu.”

Al samtale forstummer. ”Hvem fanden er du, din gamle nar”, udbryder en af kvinderne. ”Kan du se at komme ud!”

Jeg vælger at ignorere den ugæstfri tone. Jeg drejer en omgang. Min næse vejrer kussesaft, men der er så mange kvinder, at det er svært bestemme, hvem der er den liderlige. Så fanger min opmærksomhed en kvinde, der stirrer på mig med bange øjne, mens hun krampagtigt holder sit håndklæde op foran sig. Jeg træder et skridt nærmere. Kvinden trækker sig tilbage, helt op ad bænken. Men duften er umiskendelig. Jeg snuser kraftigt ind.

”Hej ska-at”, siger jeg blidt. ”Du bliver vel ikke liderlig? Jeg synes, at jeg kan dufte din savlende kusse.”

Da jeg nærmer mig yderligere, kryber kvinden skælvende helt op mod væggen. Jeg er helt på rette vej. Jeg rækker min hånd frem, for at tage ved hendes arm. Men midt i bevægelsen taber jeg pludselig balancen.

Det næste jeg ved af, er at jeg ligger og roder rundt på det hårde gulv med ti kvinder oven på mig. Shit, det havde jeg ikke overvejet. Sådan nogen håndboldkvinder, er vant til at brydes på banen og ikke sådan at bide skeer med. Jeg kæmper som en gal, men overmagten er for stor. Snart har de mig fuldstændig i deres magt. De sidder på mine arme og ben. En kvinde, om måske er anfører, eller som i alt fald leder gruppen, stiller sig ved mine fødder.

”Hvad så, dit liderlige svin? Hvad har du tænkt dig nu?”, siger hun lidt overlegent og tjatter, lidt hånligt med den ene fod, til mine bukser, der hvor mit fede, stive lem gemmer sig.

Nu har diplomati aldrig været min stærke side, så jeg går lige til sagen.

”Jeg kunne jo kneppe jer alle sammen, før i går hjem. Så slipper jeres slatne mænd for det besvær i aften.”

Kvinden griner lidt hånligt. ”Og det mener du godt, at du kan klare ene mand?”

”Det ville jeg mene. Der er en eller anden ubetænksom idiot, som har puttet Viagra i min mad.”

Mange af kvinderne griner, mens de studerer omridset af mit stive jern og kigger rundt på hinanden. Nogle lidt usikkert, mens andre har mere liderlige blikke.

”Dem der ikke vil være med, kan bare gå hjem”, siger kvinden så, hvorefter den skræmte kvinde hastigt pakker og går. Et par stykker følger hende, men hovedparten bliver. Da døren smækker flår de resterende kvinder bukserne af mig.

”Ej, se. Den er da rimelig stor, - er den ikke?”, bemærker en af kvinderne spørgende.

”Den passer nok i din fede fjams”, svarer jeg nok lidt for friskt, min situation taget i betragtning.

”Så er det vist godt med dine lumre udtalelser”, siger lederkvinden og lukker min mund med et par velvoksne skamlæber. ”Så piger, værsgo at ta’ plads”, forsætter hun og griber om mit strittende jern. ”Og du lumre dér nede. Du ser bare at få tungen på gled.”

Mens jeg slikker de saftige herligheder, mærker jeg den første kvinde spidde sig selv på min pik. Ahh, lige hvad jeg trængte til. Bort set fra, at det plejer at være mig, som styrer begivenhederne, så går det jo delvist efter planen. I begyndelsen er kvinderne meget bevidste om, at jeg skal holdes fast. De skiftes pænt til at ride min pik og blive betjent af min tunge. Mine nosser og mit ansigt sejler efterhånden af alskens forskellige safter. Der breder sig en fantastisk duft i ”bageriet”.

Efterhånden, som liderligheden stiger, bliver der dog slækket lidt på formaliteterne. Nogle af kvinderne begynder også at hjælpe hinanden lidt. Støn og små hvin fylder lokalet. Snart indfinder de første orgasmer sig, under høje støn og små udbrud. Omklædningsrummet damper af lyster. Kvinderne ridder min besudlede lem, som havde de aldrig foretaget sig andet, som var de trænet af de bedste riddestjerner i landet. Let-ridningen har kronede dage. Min pik bliver mere og mere øm. Det samme gør min tunge.

I en skiftepause, prøver jeg: ”Hva’ så piger? Skal I ikke have noget ordentlig Knepmann. Jeg bliver jo også nødt til at have den her javertus tømt, ellers får stivheden jo aldrig ende. I kan stille jer op på bænkene med røven i vejret.”

Liderligheden har vundet. Pigerne stiller sig på rad og række. Det er bare at gå i gang. Jeg knepper som en gal. Når den ene kommer skifter jeg til den næste. Mit pik er som stål og jeg begynder at tvivle på, om jeg kan få udløsning. Heldigvis er den fjerde kvinde i rækken dejlig og usædvanlig stram. Endelig ryger jeg ud over kanten og skyder min ladning af dybt i hendes fløjlskanal. Aaaarhh, hvilken lettelse. Efter en lille pause, hvor piger udtrykker deres bekymring for, om jeg kan mere, forsætter jeg indtil fløjlskanalen får orgasme og krammer om min pik. Viagraen har ikke sluppet sit tag endnu.

Det går slag i slag. Selv om pigerne er velsmurte og lækre, er min pik, efter at have nået gennem hele rækken og et par udløsninger, helt rød og øm. En af pigerne døber den hurtigt blodpølsen, hvilket får en blandet modtagelse, men snart bliver den mest brugte betegnelse. Nogen af pigerne får lidt ondt af mig og synes, at de skal stoppe. Men lederkvinden holder på, at jeg selv har været ude om det og opmuntrer pigerne til at forsætte.

Da jeg er lidt tøvende, tvinger de mig ned på gulvet igen. De tager endnu en tur og ridder mit stakkels jern til de kommer i endnu en orgasme. En af pigerne forbarmer sig over mig og slikker mig forsigtigt på glans, til jeg kommer i endnu en pinefuld udløsning. Lederkvinden ser sit snit til en sidste omgang og voldtager mit gennembankede kød igen. Da begynder det første blod at pible frem og pigerne beslutter at lade mig i fred. De bader hurtigt og forlader etablissementet. Endelig aftager trykket i min pik.

”Så kan du måske lære det, syge stodder!”, skælder lederkvinden, før hun forsvinder ud af døren.

Undskyld mig, lære hvad? At Tony ikke skal give mig Viagra? At tage mig i agt for håndbold kvinder, som øjensynligt, er ustyrlige sex-monstre?

Jeg døsede lidt. Da jeg kom til mig selv igen, måtte jeg kravle ud af vinduet. Hallen var blevet låst af. Check’er de ikke omklædningsrummede før de låser? Omklædningen havde selvfølgelig de her brede, lave vinduer, som sidder højt oppe, næsten under loftet. Indenfor kunne jeg stå på bænkene og lempe mig gennem vinduet, mens jeg udenfor landede tungt på jorden 2m nede. Agr!

Grundet min smertende pik og krop, endte jeg med at vralte hjem.

Tony, for hevlede! Aldrig mere Viagra.