Det var dagen for mine forældres sølvbryllup. Festen blev holdt i en stor festsal, de havde lejet, og hele dagen var der fyldt med mennesker, og jeg prøvede, til tider desperat, at huske, hvem det var, jeg nu talte med. Over 100 mennesker, der alle vidste, hvem jeg var, men jeg kendte ikke halvdelen, selv ikke alle dem, jeg burde huske, hvem var.

Derfor var det en lettelse at snakke med folk, jeg præcis vidste, hvem var. Bl.a. min fars gode ven, René. Jeg snakkede med ham flere gange i løbet af dagen, og hen af mod aftenen var han blevet godt fuld. Vi sad nogle stykker udenfor i haven og røg en cigaret, da han kom hen til bordet. Pissefuld, og mere kærlig end sædvanligt, satte han sig og snakkede med mig. "Din familie er den bedste, jeg kender!" sagde han. "I er så fulde af kærlighed og venlighed, det er så skide fedt at kende jer alle sammen." Jeg smilte til ham, og svarede selvfølgelig tak, og hvad man nu ellers siger, men tænkte alligevel mit. Hold kæft, han var fuld! Han rejste sig for at gå videre, men inden han gik, stillede han sig bag mig, lagde sine hænder på mine skuldre, og gav dem et klem. "I er så gode af jer, også jer børn. I er fandme så søde." Hans hænder var store, men forbavsende varme og på en eller anden måde trygge. Han nærmest masserede mine skuldre, men lod så sine hænder glide længere fremad, og stoppede først, da hans fingerspidser var ved starten af mine bryster. Det var som om, det gik op for ham, hvad han lavede, så han trak hænderne til sig og gav mine skuldre endnu et klem. Jeg kiggede op på ham og smilte, da han vendte sig og gik.
Vi kunne ikke undgå at snakke om det lille optrin bagefter, for hans opførsel var noget upassende. Men bagerst i mit hoved kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det havde været rart at mærke hans hænder på mig, og det summede lidt i min krop.

I tiden efter tænkte jeg til tider på René, og hvordan det ville være at være sammen med en ældre mand som ham, men jeg gjorde aldrig noget ved det. Han havde jo en kæreste, og var samtidig mine forældres ven. Jeg glemte ham igen.

Senere den samme sommer fortalte mine forældre, at de inviterede os alle på et ophold på en stor gård, de havde lånt af en af fars venner. De ville have en Danmarksferie sammen med os børn og nogle tætte venner. René var én af de venner.

De fleste dage holdt voksne og unge sig lidt for sig selv, men om aftenen spiste vi altid sammen. Den første aften sad jeg overfor René ved bordet. Jeg var i tvivl, om han overhovedet kunne huske, hvad der var sket til sølvbrylluppet, men der var jo heller ikke sket noget.. Ikke rigtigt. Men jeg tænkte på det alligevel. Vi snakkede sammen helt normalt, men jeg kunne alligevel ikke dy mig for at komme til at strejfe hans ben under bordet en gang imellem, og sende ham et uskyldigt blik, når jeg gjorde. Hvad fanden havde jeg gang i? Jeg vidste, min opførsel var på grænsen, men alligevel følte jeg, at det var ret uskyldigt.

Næste aften endte vi med at sidde ved siden af hinanden. Jeg havde en sommerkjole på, der gik til lidt over knæene. Når jeg sad, faldt den op og blottede det nederste af mine lår. Når det skete, hev jeg lidt for åbenlyst ned i den igen, så den dækkede mig bedre, og så jeg fik Renés opmærksomhed rettet mod mig. Jeg måtte ikke være for åbenlys, så andre fattede mistanke, men jeg ville trods alt gerne have, at René fattede mistanke. Jeg gjorde små ting, som at læne mig indover ham for at nå vinen, fremfor at bede ham om at give mig den, tilfældigt strejfe hans hånd på bordet, røre hans ben ved siden af mit. Jeg fornemmede få gange, at han kiggede på mig ud af øjenkrogen, og jeg gjorde det samme, men kiggede kun åbenlyst på ham, når vi havde en samtale i gang.
En tjener kom ind, og hviskede René i øret, at der var telefon til ham, og han undskyldte sig. "Du bliver nødt til at stoppe det her!" tænkte jeg til mig selv. Men jeg havde virkelig ikke lyst til at stoppe, og jeg havde jo ikke gjort noget forkert. Endnu, i hvert fald.
Da René kom tilbage, og satte sig ind til bordet igen, gled hans højre hånd hele vejen langs ydersiden af mit lår, mens han holdte ved stolen. En kuldegysning gik igennem mig. Havde han gjort det med vilje? Eller var det bare tilfældigt? Lige gyldig hvad reagerede min krop i hvert fald på det. Da vi nåede til desserten, spurgte han mig, om jeg da ikke skulle have noget sødt at drikke til. Jeg så ham i øjnene og svarede ja tak. I stedet for at tage flasken fra midten af bordet med sin højre hånd, som klart ville have været lettest, lænede han sig ind over bordet og rakte ud efter vinen med sin venstre hånd, og lod samtidig sin højre hånd hvile på mit lår. Kjolen var gledet op igen, og han rørte ved min hud. Der skød varme stråler op igennem mig, og kuldegysninger kravlede over hele min krop. Jeg holdt vejret et øjeblik, til han slap, og hældte vin i mit glas. Jeg kiggede på ham, men kunne ikke tyde hans blik. "Tak," sagde jeg og smilede. Han smilte tilbage. "Det var da så lidt. Vi er jo på ferie, så må man godt hygge sig lidt mere end normalt." Jeg smilede igen, og sagde drillende; "Nå? Hygger vi os ikke normalt?" "Jo," svarede han, "derfor må vi godt give den ekstra skrue nu". Han blinkede til mig, og det gøs i mig.

Efter middagen havde jeg trukket mig tilbage alene. Jeg sad i en lille dunkel opholdsstue på en sofa med benene slynget op, og tænkte. Betød det noget, de ting han havde sagt og gjort? Sikkert ikke, René har altid været bramfri og højlydt, og i flere tilfælde en smule upassende. Det behøvede ikke betyde mere end det nu. Mens jeg sad og grublede, gik døren op og sendte en lysstråle ind i rummet. Jeg missede med øjnene, og døren blev lukket igen. René stod i rummet, og virkede lidt overrasket over at have fundet mig her. "Nå, sidder du her alene i mørket?" "Ja, jeg trængte lige til en pause," sagde jeg og smilte. "Det er mægtig hyggeligt, men man kan godt savne lidt privatliv." Han satte sig på sofaen, og jeg trak benene lidt til mig, så han kunne være der. "Vil du hellere være lidt alene, eller..? For så går jeg bare igen, jeg skulle alligevel bare hente en flaske cognac." "Nej, det gør ikke noget. Jeg har bare lige fået nok af kærlige par, der skal holde i hånd hele tiden," sagde jeg og smågrinede lidt. "Jah, hvordan kan det egentlig være, du ikke har en kæreste?" spørger han mig. "Sådan en køn pige som dig, du ku' da snildt finde en ung fyr, der ku' hive dig lidt rundt i manechen." Udvendigt prøvede jeg at undertrykke et stort smil og grin, men indvendigt kunne jeg ikke lade være. Upassende? Det er næsten en underdrivelse. "Tja, der har ikke lige været en fyr på min egen alder, der har fanget min interesse," svarer jeg, og strækker mine ben en smule, så jeg strejfer hans lår. "Du er også solo, ser jeg? Hvad blev der af kæresten?" Han kigger undersøgende på mig, og siger "Det gik ikke med hende alligevel. Det blev sgu for kedeligt for mig." Mit hjerte banker hårdt i brystet på mig over, hvad jeg tænker på at gøre. Har han lagt op til mig? Eller har han bare været sig selv, bramfri og upassende som han er? Mener han ikke noget med det? Men jeg har ment noget med det, og jeg beslutter på et splitsekund at tage en chance. Mine fødder hviler på hans lår, og jeg lader dem glide op på hans skød, og lader dem hvile der. Jeg er udmærket klar over, at min kjole falder op af mine lår, og hvis han kiggede ned, kunne han se mine trusser gennem sprækken mellem mine ben. "Keder du dig nu?" spørger jeg ham drillende, og lader mine fødder glide lidt frem og tilbage i skødet på ham. "Sine, hvad laver.." Han tager fat om mine fødder og sætter dem ned på gulvet, men ikke inden jeg når at mærke reaktionen på min berøring. "Hvad foregår der lige nu?" spørger han mig tvivlende, og afvisende. Jeg mærker et prik af panik. Shit, er jeg gået alt for langt? Men han ved, hvad jeg er ude på nu, jeg har ikke mere at miste, jeg kan lige så godt give det et ordentligt forsøg. Så jeg humper mig længere op i sofaen mod ham, og lader en hånd hvile i nakken på ham. "Jeg er ikke sikker. Men.. ser du, jeg har haft nogle tanker, siden øh, siden sølvbrylluppet...?" svarer jeg ham. Han kigger undrende og på grænsen til panisk på mig. "Hvad mener du, hvad skete der til sølvbrylluppet?" Han lægger sin ene hånd over min, og trækker min hånd væk, men jeg styrer den ned over brystet på ham i stedet. "Kan du ikke huske det?" spørger jeg. Hans hånd ligger stadig ovenpå min på hans brystkasse, så jeg løfter hans hånd og lægger den på min skulder. "Du rørte ved mig sådan her," siger jeg, og tager fat om begge hans skuldre og sætter mig overskrævs på hans skød. Jeg tager hans anden hånd og ligger den på min anden skulder. "Og sådan her," siger jeg, mens mine hænder guider hans hænder længere ned mod mine bryster. "Men ikke længere end her til," siger jeg, da hans hænder har nået toppen af mine bryster, "og ikke længere tid end fem minutter." Jeg sætter mig lidt bedre til rette på ham, og møder hans store, forbavsede øjne. Han ser næsten fjoget ud, tænker jeg, og smiler skævt. "Men lige siden har jeg ønsket, at du ville røre mere ved mig, og i langt længere tid." Jeg lader mine hænder glide igennem hans hår, og læner mig ind mod ham. "Så, sig mig.. Keder du dig nu?" spørger jeg ham, og lader mine læber møder hans. Han åbner villigt munden og møder min tunge i et dybt kys. Jeg hiver ham i håret, og vores kys bliver dybere og mere sultent, mere krævende. Jeg kan mærke ham vokse under mig, og jeg gnider mit underliv mod hans bule. Ved det skubber han mig væk, og trækker hovedet tilbage. "Sine, det kan vi ikke det her, det er forkert, det er.." "Shh," siger jeg, mens jeg fører hans ene hånd ned til mit bryst. "Kys mig." Vi kysser igen, lige så, hvis ikke mere, sultent end før. Han stopper mig igen. "Nej, det her det går ikke, du er bare et barn, jeg ku' være din far, jeg er venner med din far!" siger han, panisk nu. "Det er vist dit hoved, der taler nu," siger jeg, og gnider mit skød mod ham. "Din krop siger noget helt andet." Jeg kysser ham igen, og igen skubber han mig væk, og ligger en hånd ned mellem os, over sin stadigt voksende bule. "Nej, det går ikke. Du ku' være min datter, du er – ". "René," afbryder jeg ham. "Jeg er 24. Jeg er ikke et barn mere. Vi er begge voksne, og jeg er ikke din datter. Jeg ved, hvad jeg vil have, og jeg vil have dig." Jeg begynder at glide hen over hans hånd, som nu ligger lige mod mit skød. Hans knoer giver et vidunderligt pres mod min klit, og jeg lader mig glide frem og tilbage. "Jeg vil have dig. Jeg vil have dig, indeni mig. Jeg vil mærke dig i mig," siger jeg forpustet, mens jeg lader mig glide over ham. Han stirrer på mig nu, og snerrer så nærmest, mens han trækker mit hoved ned til et nyt kys. Den her gang trækker han sig ikke tilbage. Jeg kan mærke, han vender sin hånd under mig, og jeg letter mig villigt for at lade ham komme til. Han trækker mine trusser til siden, og lader en finger glide i min våde revne. Jeg læner hovedet bagover og stønner ved hans berøring. Jeg borer neglene ned i hans skuldre, og bevæger mig i takt med hans fingre. "Kig på mig," siger han befalende, og jeg adlyder med det samme. Hans blik brænder sig ind i mig. "Kys mig," siger han, og jeg åbner villigt min mund mod hans. Hans tunge og hans berøringer gør mig ør, og jeg er varm overalt, hvor han rører mig. Hans højre hånd leger stadig med min revne og klit, mens hans anden hånd har fundet om på min ryg, og presser mig tættere på ham. Pludselig kan jeg mærke hans ene finger i mig, og jeg bryder vores kys for at stønne mod hans mund. "Åh ja," stønner jeg. Da han sniger en finger mere indenfor, skal jeg bide mig selv i læben for ikke at stønne meget højlydt, og jeg læner hovedet bagud igen. Han kysser mig på halsen og ned over brystet, hans mund søger under kjolestoffet for at finde min brystvorte. Han masserer min klit med sin tommel, mens de to fingre masserer mit indre. Jeg er så tændt, og så henrykt over, at jeg har fået ham med på det her. Jeg kigger ned på ham, og ser grådigheden i hans blik. "Hvis du kysser mig nu, så tror jeg, jeg kommer," hvisker jeg i øret på ham, og bider ham i øreflippen. Jeg lader min kind glide langs hans, og vores munde er ud for hinanden, vores forpustede, varme åndedræt blander sig i luften mellem os. Jeg læner mig ind mod ham, og kysser ham, mærker hans ivrige fingre i mig, og jeg mærker, jeg er tæt på. Så hører vi skridt komme ned af gangen, og vi stopper det, vi har gang i, og kigger begge mod døren.

"René, for fanden, det kan da ikke tage så lang tid at hente den flaske, vi sidder jo og venter," lyder det fra gangen, og døren går op. Min far står i døren og kigger på os. "Nå, sidder du her, Sine?" Jeg sidder nu på sofaen med et tæppe over mig og en bog i skødet, og smiler til min far. "Hej far, ja jeg trængte lige til en pause fra selskabslivet, og så faldt vi lige i snak," siger jeg, og nikker mod René, der står i et hjørne. "Hvad fanden Nielsen, er du så utålmodig? Ja, jeg kunne sgu ikke vælge, så jeg tænkte, jeg ville tage hele kassen med," siger han. Han holder en trækasse foran sig, indeholdende alle de medbragte cognac, og som passende skjuler den kæmpe bule i hans bukser. "Nå nå, jamen så kan vi også smage på lidt forskelligt," svarer min far, og begynder at vende sig. "Vil du ikke med, Sine?" spørger han mig. Jeg rejser mig fra sofaen og lægger tæppet sammen. "Neej, jeg tænkte egentlig at liste over på værelset og læse videre. Jeg sover jo i udhuset, så jeg kan da nok få mere fred der end her," svarer jeg, og kaster et sigende blik på René. "Fin ide, så ses vi i morgen, ven," svarer far, og går ned af gangen. Både René og jeg går mod døren, men inden vi når ud på gangen, vender jeg mig, og stiller mig på tæer for at give ham et kys. "Godt reddet. Men.. du kan jo se, om du får tid til at kigge forbi senere og færdiggøre dét, du startede." Jeg smiler drilsk til ham, og vender mig. "Hvis jeg ikke tager fejl," hører jeg ham hviske, "så var det vist dig, der startede."