Det banker på døren. Den unge mand, der kommer ind og skal have et helbredscheck, hilser nervøst. ”Du kan lægge tøjet på den stol der, men beholde underbukserne på,” siger jeg. Jeg sidder ved mit skrivebord og ordner nogle papirer, mens jeg diskret iagttager drengen. Jeg elsker at se dem strippe for mig, nyder at se deres nøgne krop komme til syne efterhånden som tøjstykke efter tøjstykke ryger af. Han ser ualmindelig godt ud, knægten. Ikke alt for høj, slank uden at være splejset, sorthåret, brun og lækker krop, måske halvt dansk, halvt et eller andet. Nu står han foran mig. ”Godt,” siger jeg, ”jeg skal først lige høre på dig. Sæt dig lige op på lejet.” Han sætter sig op. Jeg lytter grundigt, først på brystet, så på ryggen, giver mig god tid. Alt er normalt. ”Det fint,” siger jeg. Jeg tjekker hans syn og hørelse. OK. Så mærker jeg på hans hals, mærker mandlerne. Jeg palperer hans ryg og tjekker rygsøjlen. ”Godt,” siger jeg igen. ”Nu skal vi tjekke dine reflekser.” Jeg tager en lille hammer og slår let på den ene knæskal. Underbenet, der hænger frit, spjætter lidt fremad. Da jeg slår på det andet knæ, rammer jeg lidt forkert, så der sker ikke noget. Jeg prøver en gang til med samme resultat og vi ler lidt af det. Tredje gang går det. ”Træd lige ned på gulvet,” siger jeg, ”og træk lige dine underbukser lidt ned.” Han trækker lidt ned, men slet ikke nok. Jeg hjælper ham, hiver ned til penis hænger frit. ”Prøv at dreje hovedet til venstre og host.” Hans penis spjætter. ”Og drej til højre og host.” Den spjætter igen. Den er pænt stor. ”Du kan godt tage dem helt af og så lige lægge dig op på lejet,” siger jeg. Jeg mærker grundigt efter om stenene er nede i pungen, det er de.

Jeg bruger mere tid end nødvendigt, nusler hans testikler. Så løfter jeg pungen og trykker kraftigt på mellemkødet. Jeg ser at hans penis svulmer en lille smule. Den er flot. Lang og tyk ligger den op ad hans mave. ”Nu mærker jeg lige dine svulmelegemer,” siger jeg. ”Det gør ikke ondt, og de fleste kan faktisk godt lide det.” Jeg føler på penis fra roden og op, langsomt og grundigt, trykker lidt her og lidt der. Han har halvfed på nu, men jeg lader mig ikke mærke med noget, fortsætter, længe og grundigt. Hans forhud sidder perfekt, dækker lige hovedet, som netop kan anes. Forsigtigt trækker jeg forhuden tilbage. ”Det ser fint ud, der er ikke antydning af forhudsforsnævring,” siger jeg. Jeg trækker forhuden frem og tilbage et par gange mere. Han erigerer mere og mere. ”Det er helt OK,” siger jeg, ”det kan meget let ske ved denne her undersøgelse. Og jeg er faktisk ikke helt færdig endnu.” Jeg kan ikke dy mig. Jeg blotter hans pikhoved endnu engang og beføler hans pikhoved grundigt, mens jeg iagttager, hvad der sker.

Hans vejrtrækning er blevet lidt stødvis og han rødmer ned over halsen og brystet. Pikken er helt stiv nu. Jeg kan se, at han er forvirret over det, der sker. Jeg prøver at aflede ham. Mens jeg holder hans stive penis med venstre hånd, føler jeg prøvende på hans mave. Jeg trykker fra navlen og nedad til jeg kommer til pikroden. Samtidig begynder jeg ligesom beroligende at masturbere ham med små bevægelser. ”Du er meget spændt hernede,” siger jeg, uden at han kan vide, om det er maven, jeg mener – eller den stærkt erigerede pik. Han løfter hovedet og kigger op på mig, som om han ved, at der er et eller andet, der er helt galt. Men så opgiver han, lægger sig tilbage på lejet og lukke øjnene. Han er så liderlig nu, så intet ville kunne få ham til at protestere. ”Det er helt normalt, det her,” siger jeg, ”det er en del af behandlingen.” Nu spiller jeg pikken af på ham – målbevidst og uden omsvøb. Han har overgivet sig, forsøger ikke længere at skjule sin liderlighed, men stønner og sukker i et væk. Han er pragtfuld, en lækkerbisken, som jeg nyder at have i min magt. Men jeg holder min professionelle distance. ”Føles det rart,” spørger jeg. Han nikker. ”Det er godt.

Så får vi fjernet nogle af de spændinger. Og så kan vi også lige se, om du har normale reaktioner.” Jeg sætter tempoet en smule op. Forhuden kører op og ned. Pikhovedet er stærkt opsvulmet, blåviolet. Pludselig står der et langt sprøjt op over drengens mave. 1…2…3….4……7 sprøjt. Jeg sagtner farten, trækker forhuden blødt tilbage i langsom rytme, mens spasmerne ebber ud. ”Det var fint,” siger jeg, mens jeg med lægelig professionalisme tørrer ham.

”Du er sund og rask og har helt normale reaktioner. Hvis du igen får spændinger, kan du altid komme igen.” Og det gjorde han!