Dorte sad hos sin veninde. Hun havde lige været på et clairvoyancekursus og det havde været så spændende. Dorte lyttede interesseret til hvad der blev fortalt og syntes at det lød ret interessant med reinkarnation og tidligere liv. Veninden havde set et par gange, hvordan man fik folk tilbage og havde selv hjulpet med, så da hun tilbød Dorte at give hende en rejse tilbage, sagde Dorte ja. Dorte lå blødt og varmt, mens veninden fortalte hende hvad hun skulle gøre. Dorte oplevede hvordan hun var datter af en skomager. Hun kiggede rundt og blev enig med selv om, at hun var i en engelsk by, måske Oxford, og det var i slutningen af 1700-tallet eller begyndelsen af 1800-tallet.

Veninden spurgte til familien, og der kunne Dorte kun sige, at der var faren og så en mand til. Kækt spurgte veninden til denne mand og Dorte følte at der var noget særligt over denne mand. Han var smuk. Mørkhåret, en markeret hage og nogle dybe, mørke øjne som lyset alligevel fandt vej til. I det fjerne hørte Dorte en mobiltelefon ringe, men var nysgerrig efter at finde ud af, hvem denne smukke fyr var. Hun blev enig med sig selv om, at det var skomagerdatterens forlovede og med sin nysgerrighed tilfredsstillet slappede hun af. Hun måtte have døset hen, for pludselig var veninden tilbage igen. Hun var en lille smule rundtosset da de satte sig sofaen, drak te og snakkede videre om han fyren. Det var da absolut en, som Dorte godt kunne opgive sin singlestatus for. Den samme nat drømte Dorte sig tilbage til 1800-tallets England. Folk red på heste i gaderne, der var en masse små købmænd og så hendes fars butik. Han arbejdede med sko, hun passede huset, og om aftenen gik hun ture i parken med sin forlovede. Den næste morgen vågnede hun muntert og veludhvilet, gjorde sig klar og gik ned til bussen. Hun havde taget bussen til arbejde halvandet år og hun kendt efterhånden alle de andre pendlere i bussen på det tidspunkt om morgenen. Man hilste og nikkede, måske et enkelt godmorgen, men så begravede man sig også i gratisaviserne. På arbejdet brugte hun meget af sin kontortid, til at surfe på nettet om England, skomagerkunsten og dens lige.

Om natten forsatte Dortes skomagerdatter drømme. Denne nats drøm var hendes forlovede på besøg. Han kælede for hendes kind før han kyssede hende. Hver berøring var som en lille elektrisk ladning som løb gennem kroppen på hende. Og hun mærkede hvordan hjertet sprang et slag over da hans læber rørte hendes. Hun vågnede og følte sig rigtig dejligt tilpas. Alt føltes statisk elektrisk og bare det at tage dynen af sendte kildende fornemmelser over hendes hud. Dorte sad drømmende i bussen på vej til arbejde. Skønt hun så ud af vinduet, så hun ikke bygningerne som susede forbi. Hun sad og dagdrømte om skomagerdatterens forlovede og hvordan han sendte små lyn igennem hende. Bussen holdt længere end sædvanligt ved et at stoppestederne, en mand stod og snakkede med buschaufføren, før han satte sig. Dorte fandt sin arbejdsplads, men den dag følte hun, det var det lidt svært at passe sit arbejde, hun faldt i staver, dagdrømte eller surfede videre om et England, der lå 200 år tilbage i tiden. På vej hjem handlede hun ind, og uden at tænke nærmere over det købte hun pastinakker, kartofler og andre grove rodfrugter som hun kogte til en sammenkogt ret med en rest kød hun havde liggende. Det var en meget tungere kost end hun var vant til, men hun havde sådan en underlig lyst til det. For tredje gang drømte hun sig tilbage til skomagerdatterens værelse, hvor hun ikke var alene. Hendes forlovede kyssede hende lidenskabeligt mens deres hænder rørte, kærtegnede og gik på opdagelse hos hinanden. De blev mere og mere nøgne og endte under dynen i hinandens arme. De små lyn som hans berøringer forårsagede på hendes krop blev kraftigere og kraftigere. Da hendes elskede spredte hendes ben og lagde sig mellem dem, var følelsen ikke noget hun længere kunne beskrive med ord, tankerne forsvandt, overskyggede af nydelse... Dorte blev gennemrystede af den ene dejlige krampetrækning efter den anden. Hendes vejrtrækning var hastig, og hendes ben og baller var våde. Hun kunne mærke, at hun var kommet voldsomt, hun genkendte hendes krops efterdønninger, de små søde dønninger. Fortumlet kravlede hun ud af sengen, tørrede sig, smed et håndklæde over den våde plet hun havde lavet på sengen og prøvede at falde i søvn igen. Længe lå hun og følte sig fortabt, mens hun så på byens lys fra sin seng.

Da søvnen endelig kom igen, var det en drømmeløs søvn. Dorte vågnede og føler sig ikke rigtigt udhvilet. Forvirret, usikker og udmattet fik arbejdet en sygemelding og det næste opkald var til hendes veninde. Da Dorte fortalte om drømmen, om den nye mad og om den manglende koncentration på arbejdet, blev veninden usikker. En halv time senere ringede veninden op igen og bad hende mødes på venindens kursussted. Der mødtes de med clairvoyancelæreren Steen, som lyttede til Dortes historie. Endnu engang blev Dorte ført tilbage til sit tidligere liv som skomagerdatter, men var der kun et øjeblik, nok til at se brylluppet, men så blev hun også ført ud af det igen. Efterfølgende snakkede Dorte og Steen meget sammen. At rejse tilbage til tidligere liv kan være vigtigt til at forstå nuværende problemer eller det det kan være en interessant spirituel oplevelse, men man må ikke lade sig opsluge og glemme det nuværende liv. Dorte takkede for Steens hjælp og tog hjem, mens veninden og Steen fik sig en alvorssnak. Den nat var en helt almindelig nat, hun savnede godt nok en mand i hendes seng, men Dorte var en pige af det nye årtusinde og kunne klare sig selv. Hun vågnede næst morgen af en drømmeløs søvn, gjorde sig klar og tog på arbejde. I bussen tænkte hun meget på de tre dage hun var bagud og at der var en del at indhente. Hun så ikke det nyeste medlem til deres pendlergruppe, en mørkhåret fyr, med en kraftig hage og lyset spillende i øjnene. Hun så ham ikke den dag.