En herremand havde to smukke unge døtre i begyndelsen af tyverne. Det mishagede ham at de mange unge mænd sendte hede blikke efter søstrene. Hvad der gjorde hans mishag endnu større var at søstrene ofte sendte blikke tilbage igen. Men indtil da havde han holdt en vognstangs længde mellem disse mænd og hans døtre. Men på grund nogle stridigheder mellem ham og de omkringliggende herremænd havde de fået foretræde for kongen, for at afgøre disse stridigheder en gang for alle. Dette var vigtige møder så han blev nød til at efterlade pigerne hjemme på herregården.

Da han nu ikke kunne vogte over pigerne tilkaldte han smeden, en lille men meget kraftig og robust mand. Han befalede smeden at han skal fremstille to låse til hans døtre så han kunne drage trygt af sted uden af frygte for deres dyd.

Smeden gik da i gang, med at fremstille to bælter med hver sin lås. To dage før herremanden skulle rejse, bad smeden om foretræde for sin herre. Smeden forklarede at det var tid at ordne de sidste detaljer så det var nødvendigt, at han tog nogle mål. Dette kunne herremanden se fornuft i, så han hidkaldte sin yngste datter Isabella. Hun havde langt lyst krøllet hård, blå øjne og en grøn kjole som fremhævede hendes ypperligste bryster i en dyb kavalergang. Da hun hørte hvilke planer hendes far havde gjort sig, blev hun meget oprevet, men det var ikke noget at gøre ved det. Hun trak op i kjolen og vise sit køn frem for smeden. Hans grove hænder lagde forsigtigt bæltet omkring hende og tog de mål der skulle til. Han kunne dog umuligt undgå at bemærke den lille veltrimmede dusk hun havde over sit køn, og hvilken virkning det smukke køn havde på ham.

Da han var færdig med Isabella blev Roselin, den ældste søster, kaldt ned. Hun var mørkere og klædt i den smukkeste blå silkekjole. Det tynde stof efterlod ikke meget til fantasien og smeden, som kendte til sin herres pirrelighed, var taknemmelig for at han havde et kraftigt smedeforklæde på, som kunne skjule hans begejstring. Denne begejstring blev ikke mindre kan også fik Roselins køn at se. Hun var helt glat og duftede sødt. Skønt hans hånd dirrede en smule fik han også taget sig sine sidste mål og tog da tilbage til smedjen for at gøre arbejdet færdigt

En af de unge mænd som Isabella havde delt hede blikke med, hjalp til i smedjen når smedemesteren havde brug for det. Gennem hans arbejde i smedjen lærte han hurtigt hvad det var for en opgave hans smedemester havde. Samme aften mens hans mester sad ved middagsbordet listede han sig ind og lavede en kopi nøglerne.

Dagen kom hvor Herremanden skulle af sted og smeden blev atter hidkaldt med sine værker. Igen fik han adgang til pigernes køn, så bælterne kunne komme på. Stadig med deres søde duft i næsen gik han tilbage til smedjen. I et stille hjørne af smedjen trak han sit lem frem. For hans indre øje så han igen billederne af pigernes køn, huskede deres dufte og forstillede sig hvordan det måtte være at lade at glide op i pigernes våde køn. Han sad og kælede for sit stive lem mens billederne af Roselin gled gennem hans tanker. I tankerne var hun nøgen og hun sad overskrævs på ham. Hun satte sig så hans lem gled op i hende og hun red ham som han en hingst i vild galop. Jo hurtigere hun red ham i tanken, jo hurtigere gned han sit lem, indtil han i en sagelig lykkerus lod sin sæd springe fra lemmet.

Den selv samme aften, efter herremanden var taget af sted, sneg smedelærlingen sig op i tårnet, op til Isabellas værelse. Han hørte snøften der inde fra værelset og bankede forsigtigt på døren. Hun lukkede ham ind og beklagede grædende sin nød over på den måde at være berøvet sin frihed. Da han viste hende nøglen faldt hun ham om halsen af glæde og bad så inderligt om at blive befriet mens hun kyssede ham. Hendes bryst pressede mod hans og han bemærkede de hårde knopper under hendes kjole. Da hans hånd strejfede en af dem løb der et gys igennem hende og igen bad hun om sin frihed. Hun satte sig på himmelsengen og trak op i sin kjole for at give ham adgang til låsen. Han knælede ned mellem hendes ben og førte nøglen ind i låsen som nemt gik op og gled af.

Dette var første gang han så hendes søde køn, men så også de mærker bæltet havde efterladt på hofterne. Forsigtigt berørte han mærkerne, skønt de var ømme var han fascineret over den silkebløde hud. Bæltes fald og den kærlige berøring fik hende til at sukke lettet. Det var en fryd igen at være fri for bæltes ubehagelige tilstedeværelse. Hun var lige ved at trække sin kjole ned igen da hun mærkede hans bløde fugtige læber kysse hendes inderlår. Hun skulle lige til at protestere da endnu et kys sendte et bølge af begær igennem hende. Hvert kys kom tættere på hendes køn og med hvert kys blev begæret større. Hendes øjne var blanke da hun bad ham rejse sig. Han havde ikke noget smedeforklæde at skjule sin begejstring bag, så hun så tydeligt hvordan hans store lem pressede mod bukserne. Begærligt så hun på aftegningen i bukserne og befalede at også han skulle befri sig.

Hans lettelse var stor da han lod sit store stive lem springe ud af bukserne, for det havde været ganske trangt i bukserne. Han afførte sig sine klæder og glædede sig over smedjens arbejde havde givet ham en så fast og tydelig krop. Hun nød synet af denne guddommelige krop og det kraftige lem som stod foran hende. Da han kravlede op i sengen til hende og løsnede snørende i kjolen, ænsede hun begærets bølger som nu skyllede ud af hendes køn. Deres lyst for hinanden blev kun større da hun forsigtigt tog hans lem i hånden. Huden var blød men under var den spændt som en stærk muskel. Hendes berøring gav ham mod til at røre hendes bryst og kysse brysternes knopper. En efter en kyssede han dem, nu da de var fri fra kjolens skjul. Hans tunge spillede omkring den hårde knop og hans hånd kærtegnede det bløde bryst. Hans mund søgte det andet bryst som han kyssede mens hans finger lukkede sig om det første brysts nu hårde knop. Isabella sukkede og bed sig i læben af glæde, lyst og nydelse.

Befrieren måtte have sin belønning, hans lystne lem søgte ned mod hendes køn som begærets bølger slog voldsomt imod. Begærets bølger havde gjort hende ganske våd mellem benene og hun var klar til at tage i mod ham. Da han trængte ind i hende, gik der et frydefyldt skrig over hendes læber og igen da han stødte anden gang. Ved hvert stød sang de begge deres glædessange.

Denne duet kunne tydeligt høres i det andet værelse. I det værelse lå Roselin, der uden de store kvaler hørte alt hvad der foregik inde hos søsteren. Hun hørte hvilken glæder hendes søster havde, og derved hvilken glæder som hendes havde bæltet frarøvede hende. Roselins lyst skyllede kraftigere og kraftigere gennem kroppen mens hun lyttede til hendes søster og elskers sang. Hun kunne ikke længere nægte sig sin krops behov så hun afklædte sig indtil hun kom til det modbydelige bælte hendes far havde givet dem. Bæltet nægtede hende adgang til hendes glædesbjerg men lysten var ulidelig. Hun ønskede af hele sit hjerte at hun kunne ligge sammen med dem. Skønt brysterne var en kilde til stor nydelse, men det gjorde kun lysten større. Roselin mærkede hvordan hendes sanser blev overtaget af den ustyrlige lyst som ikke kunne udfries. I frustration slog hun på bæltets metal og vibrationen ramte bjergetests top og sendte en gysende lykke følelse gennem hende. Mens hun rakte ud efter sin børste hørte hun søsteren med sin elsker der tog til i tempo. Roselin slog forsigtig med børsten igen og igen, hvert slag sendte en frydefuld rystelse gennem hendes krop. Hendes børste faldt ind i takt med duetten og den fryd som brysterne gav lod hende gilde over i en bølge af frydefulde rystelser. Da dette skete blev duetten en trio og tårnet fyldes af frydefulde skrig og metallisk banken.

De resterende tjenestefolk frygtede at spøgelse havde indtaget herregården, men da herremanden kom hjem forsvandt de mærkelig lyde igen så ingen tænkte noget særligt over det. Dog bemærkede smeden at Roselins bælte havde fået en hel del små buler, men klogelig sagde han ikke noget til nogle, især ikke herremanden. For han havde sine tanker, tanker som han tog med over i det stille hjørne af smedjen...