Fiona fylder sytten år i dag. Forårets lys hviler på hendes knæ, hun sidder på en stol af træ, og hun sidder og rokker lidt rastløst frem og tilbage. Hendes kjole er hvid og kort, hendes smil er mat og ironisk. Hendes mor er for meget. Fiona er ked af det. Hendes forældre har travlt. De skal holde stor middag for Fionas fars chef den aften. Den aften der burde være viet til fejring af hende. Deres elskede barn. Deres næsten myndige datter. Men de har ikke tid, og de er nødt til at præsentere et perfekt dækket bord. En perfekt middag. En perfekt og føjelig datter. Du gør som der bliver sagt, siger Fionas mor, og sætter et glas mælk hårdt i bordet, det giver et sæt i Fionas spinkle krop. Hun siger. Ja. Ja, selvfølgelig mor. Hendes ben svinger frem og tilbage, ind under stolen, ud igen, knæene er så varme af lys, der er en lille hudaskrabning på det venstre. Fiona gnider på det. Det kløer. Det heler, men fionas lange negle river såret friskt. Lidt blod på kjolen. Hvor længe skal jeg sidde her og vente, spørger hun, men moren er allerede gået i køkkenet igen, hun står og kæmper med en simre-ret. Fiona sukker. Tungt. Hun drikker af mælken, tager en slurk, men fortryder, spytter sin mundfuld mælk tilbage i glasset. Faren kommer ind, lægger en kærlig hånd på Fionas skulder, tillykke min lille skat, siger han, distræt, og tager glasset med mælk og drikker det. Fiona smiler. Hun strækker sine arme op over sit hoved, hendes lange smidige overkrop med de store bryster kaster skygge på væggen bag hende, farens øjne hviler et par sekunder på skyggen, før de søger mod Fionas ansigt, han smiler, og går ind i køkkenet, ind til moren, og Fiona kan høre dem tale stille og hårdt til hinanden.

Der er ikke nok fløde. Desserten bliver en katastrofe.

Siger moren.

Og Fiona går til købmanden efter en halv liter. Det er varmt. Sveden mellem hendes bryster irriterer hende, det føles som en klam lim, hun tjekker om der er nogen cyklister på vej mod hende, stikker en hånd ned mellem brysterne, gnider lidt op og ned, for at få den værste fugt bort. Hendes hånd glider rundt om det venstre bryst, hun vejer det i hånden, det er tungt og struttende, det føles som en fremmeds, som en kvindes, det er denne sommer de er groet frem, for alvor, de bryster, og de er hendes. Hun føler sig mægtig og forulempet på samme tid. Kødet svulmer uafhængigt af hendes vilje. Det er angstprovokerende og en fryd at blive voksen.

Fionas store røv, hendes smalle talje, de tynde arme, ankler, den ranke ryg, brysterne, som sagt, de bryster. En bil kører forbi, i høj fart, den dytter af hende.

Hun smiler og ved at denne sommer tilhører hende, og ved at hendes mor hader hende for hendes stærke, unge legeme, for hendes lyse sind, lyse, lange hår lysnet yderligere af solen. Det er så lyst, til er nærmest hvidt.

Fiona er hvid, ren og jomfru.

Fløden er udsolgt. Fiona vender tomhændet hjem, hendes mor giver hende et møgfald, Fiona himler, og moderen

Beder hende skifte kjole, noget der er anstændigt og ikke sølet til, siger hun, og skæver mod de små pletter blod på skørtet. De er tørret mørke.

Fiona sukker hidsigt, men føjer sin mor, hun orker ikke at komme i skænderi med hende lige nu, hun orker kun at krænge kjolen af sig, smide sig nøgen og hidsigt på sengen, stirre op i loftet og føle sig totalt misforstået og totalt ugidelig. Hun strækker sine ben op mod loftet, ligger som en ret vinkel og ser på sine lår, der er lange og slanke og ligner en slags underlige hvide træers underlige hvide stammer. Hun vipper fødderne frem og tilbage, hendes tæer er underlige, for lange og tynde, de ligner nærmest små fingre.

Fiona kan høre skridt på trappen, hendes fars tunge, langsomme, hun skynder sig at hive dynen henover sig, hun lader som om hun er faldet i søvn. Faren banker på døren, først lidt blidt, og da hun ikke reagerer, hårdere. Og så hårdere igen, og så råber han; er du der? og hun er tavs, og så åbner han forsigtigt døren, og

Ser at hun sover, tror det, og han er nænsom; lukker døren blidt til, lister ned ad trappen. Hun ligger på venstre side, klemmer lårene hårdt mod hinanden, klemmer sin flade, lille hånd ind mellem dem, presser den op mod skridtet, tommelfingeren ligger sig tæt, varmt og hårdt mod hendes revne, hun presser kanten af håndfladen endnu hårdere op, vrikker tommelfingeren frem og tilbage, hendes fisse føles som en lille og grådig og varm mund, hendes fisse hungrer, en sult så gal at intet synes at kunne stille den, kun en pik, en gigantisk, smuk, brutal pik.