Fissen savler. Fiona forestiller sig hvordan det må føles at sprede sine ben for nogen, for en mand, for en rigtig voksen mand.

Fiona har hun foragt tilovers for drenge. Drengene i hendes klasse har lyse stemmer, som knækker sig mørkere. De spiser sandkage fra brugsen i frikvarteret, og tilbyder hende en trøje, når hun skutter sig, og er smuk. De vil give alt, i hvert fald det meste, i hvert fald deres værdighed, for at komme hende nær.

Fiona er kold.

Hun giver intet. Hun har intet tilovers for deres barnlige opførsel. De små dun på hagen. De går så langsomt hen ad gangen, slæber fødderne efter sig, deres sjæl ligger langs dem som skygge. Som deres slappe, silkebløde køn ligger døsigt ned langs låret, i de evige denim-bukser.

Fiona ligger på sin seng, i sit værelse, og hun tænker på pik. Kun på stor, moden, brutal pik.

Hun lader håndens midterste finger finde helt ind i fissen, fuck-fingeren, og presser den hårdt op, så langt op som muligt, men Fionas fingre er så spinkle, og hendes negle er så lange og skarpe, det nytter ikke meget, med de fingre, selvom hun er helt vildt stram, er hun stadig grådig, hun vil have en tyk, dunkende, bleg-rosa pik i sig,

og helst lige nu.

Fissen er én stor fugtig sump. Den vil sluge hele verden. Det haster. Hun tager fingeren i munden, smager på sig selv. Det summer i hovedet, Fiona vender sig om, ligger på maven, søger desperat efter noget der kan gøre det ud for granvoksen hidsig tissemand, men der er ingenting at få øje på.

Hun er helt hed. Helt ked. Ved at græde af liderlighed, og uforløsthed, hun vil have fat i agurken i køleskabet, hun vil have den agurk mellem hænderne, mellem benene, lige nu, kølig og gigantisk, men åh, hendes mor, hendes far, i skænderi, i køkkenet, hvordan skal hun komme forbi dem, uden at de aner uråd, uden at de ser at noget er helt galt fat med deres lille pige. Hendes blussende kinder, uglede hår, hektiske vejrtrækning. Hun aner ikke sine levende råd. Hun vil ikke gøres til skamme. Hun vil ikke lade dem se deres lille pige overmandet af sit begær.

Liderligheden vinder, hun vakler som i en tåge ned af trappen, ned i køkkenet, hun har viklet sin dyne om sig, hun klynger sig til den, og klynger sig til sit mål: agurken